Administrerende direktør Georg Sørensen og projektleder for bæredygtighed Maria Galmstrup med beviset på, at MCH A/S nu er ISO 20121-certificeret
Messecenter opnår anerkendt bæredygtighedscertificering
MCH A/S kan fejre en milepæl ved at have opnået certificering efter international standard ISO 20121 for bæredygtige events i sine oplevelsescentre i Herning.
Ambitiøs på den grønne omstilling
Administrerende direktør Georg Sørensen ser certificeringen som en naturlig forlængelse af MCH’s værdier og ambitioner om grøn omstilling.- Certificeringen er et vigtigt skridt, der er med til at fremtidssikre MCH og flugter med vores værdier og hjertet i vores logo, som symboliserer ansvarlighed og sund fornuft. Samtidig harmonerer certificeringen med vores ønske om i endnu højere grad at tænke bæredygtighed ind som en naturlig del af vores hverdag og det fortsatte arbejde med at praktisere ansvarligt værtskab med hjertet. Processen har krævet stor dedikation fra medarbejderne og givet indsigt i, hvordan vi fremover kan arbejde endnu mere struktureret og målrettet med bæredygtighed, siger Georg Sørensen i en pressemeddelelse.
Helhedsorienteret fokus på bæredygtighed
ISO 20121-certificeringen bliver udstedt af DNV og gælder for såvel MCH Messecenter Herning som MCH Herning Kongrescenter og Jyske Bank Boxen. Den forholder sig både til ledelse, organisering og afholdelse af koncerter, konferencer, kongresser, messer, udstillinger og store events.
Maria Galmstrup er projektleder for bæredygtighed i MCH A/S og hun fremhæver disse fordele ved certificeringen.
- Arbejdet med ISO 20121 har givet os et stærkt fundament for at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Det handler ikke kun om at følge standarder, men om at skabe reelle forandringer og en kultur, hvor ansvarlighed er en naturlig del af vores daglige arbejde, fortæller Maria Galmstrup.
Sidstnævnte er ikke mindst en fordel, fordi MCH A/S betragter certificeringen som begyndelsen på det videre arbejde med bæredygtighed - og ambitionerne om at bidrage til den grønne omstilling med ansvar, initiativ og fremtidssikring.
Find eksempler på MCH A/S’ bæredygtige indsats
- Miljøhensyn: Reduktion af miljøpåvirkningen gennem genanvendelse og cirkulær praksis, hvor affald får nyt liv.
- Grønne menuer: Udvikling af en hybridfars med 55 % plantebaserede ingredienser og 45 % kalvekød for at reducere kødforbruget.
- Energibesparelser: Målet er at reducere energiforbruget pr. besøgende med 30 % inden 2030.
- Social bæredygtighed: Nye medarbejdere tilknyttes en mentor for at sikre god opstart.
- Løbende optimering: Regelmæssige evalueringer sikrer forbedringer i bæredygtighedsstrategien.