<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Maskiner i farvesymfoni på E&H’s største stand
https://dl2phipa8wx75.cloudfront.net/mediaxpress/640x426/5ee6713ffafd3c8ad287fbab29adeedbc51332b3/article/1631612140-lzn-229-1.jpg

Maskiner i farvesymfoni på E&H’s største stand

  • 2021-09-14

Når entreprenørudstillingen E&H 2021 åbner på torsdag og til og med lørdag, så venter et overflødighedshorn af guf for entreprenører og maskinførere. På Johs. Møllers Maskiner og Stemas stand smelter gul, rød, mørkegrøn, blå og hvid sammen til miljørigtig grøn.

JMM Group med Johs. Møllers Maskiner og Stemas er klar til E&H messen med både gule, røde, blå, hvide og en enkelt mørkegrøn maskine. Og uanset kulør, er mange af dem miljørigtigt grønne el-maskiner.

 

- Temaet for både Johs. Møllers Maskiner og Stemas er ubetinget grønt. Det demonstrerer vi blandt andet med en 26 tons Liebherr-gravemaskine, som kører rent på el. På trods af størrelsen, bliver der ikke problemer med strømforsyning fra en for lille batteripakke. Liebherr LH 26 M forsynes nemlig direkte fra el-nettet, forklarer direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner A/S.

 

Den elektriske maskine er på hjul og i virkeligheden bygget til materialehåndtering. Johs. Møllers Maskiner har allerede solgt flere eksemplarer af den gule, grønne Liebherr i Danmark.

 

Jubilæumsmaskine

En af de nok mest markante maskiner på E&H bliver uden tvivl en Liebherr L 586 gummiged i dyb mørkegrøn. Genanvendelsesvirksomheden RGS Nordic har løbende forsynet sig med Liebherr-maskiner, og nu har firmet netop rundet nummer 100 fra Johs. Møllers Maskiner. Det blev markeret ved at gøre lidt ekstra ud af jubilæumsmaskinen, som altså blandt skiller sig ud ved at være i en ganske anderledes farve.

 

Den kommer med på udstillingen i Herning, hvor den får selskab af en blå L 546 læsser med miljøentreprenøren Marius Pedersens navn. En hvid Liebherr R 930 gravemaskine fra entreprenørfirmaet M. J. Eriksson kommer til at danne kontrast til den mørkegrønne og den blå gummiged.

 

- Vi tager hele sortimentet af Liebherr-maskiner med til E&H. På det store demo-felt kommer der til at køre en TA 230 dumper med kapacitet til 28 tons i ladet, og på JMM Groups eget demo-området præsenterer vi blandt andet en R 930 gravemaskine, siger direktør Leif Rudebeck Petersen.


229-2

Teltene er rejst og maskiner rullet ind i lange baner på JMM-standen i Herning. Med 2900 kvadratmeter messens største med 375 kvadratmeter ned til nummer to på E&H-standoversigten.

 

Rødt-gult-grønt

Også hos JMM-koncernens anden aktør på E&H, Stemas A/S, bliver der både rødt, gult og grønt. Tyske Weidemann står for de røde maskiner med et stort program i minilæssere, sammen med spanske Himoinsa, som er markedsledende på generatorer og lystårne. De gule maskiner står Wacker Neuson for med både læssemaskiner, dumpere og masser af komprimeringsmateriel. Og rigtig mange af de røde og gule er også grønne.

 

- Weidemann 1160 eHoftrac er grøn veteran som en af de allerførste el-læssemaskiner. Maskinen er løbende udviklet, blandt andet med optimering af batterikapaciteten, og derfor placerer eHoftrac sig fortsat helt i toppen af det elektriske hierarki. I øvrigt præsenterer vi også gule Weidemann-læssere. Fabrikken har nu lavet maskiner specielt bygget og udstyret til entreprenørbrug, fortæller Stemas-direktør Robert Kjærgaard.

 

Det nyeste medlem af Stemas-familien, Wacker Neuson, sørger for at gøre det hele endnu mere elektrisk. Den tyske producent har en hel serie af forskellige maskintyper på el-drift.

 

- Det er muligt at køre miljørigtigt og elektrisk med Wacker Neusons zero-emission serie, som både omfatter dumpere på hjul og larvebånd, stavvibratorer, stampere og pladevibratorer, siger Robert Kjærgaard.