IMG_7258

Liftudlejer åbner Aarhus-afdeling via opkøb

  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • 2025-11-06
  • | Af Redaktionen

    Med overtagelsen af Liftservice A/S udvider Slagelse Liftudlejning sin kapacitet og tilstedeværelse i Jylland. Tidligere medejer Jens Dueholm bliver afdelingsleder i den nye afdeling.

    IMG_7252

    Lige efter Halloween overtog Slagelse Liftudlejning den jyske Liftservice A/S, der er baseret i Aarhus. Opkøbet er et led i en strategisk satsning på at etablere en stærkere tilstedeværelse i Jylland, hvor efterspørgslen på liftudlejning er stigende.

    Overtagelsen sker i et samarbejde mellem de to selskaber og en række medarbejdere fra Liftservice A/S rykker med og bliver en del af Slagelse Liftudlejning. Samtidig tiltræder Jens Dueholm, der er tidligere medejer af Liftservice, som afdelingsleder for den nye Aarhus-afdeling.

     

    Styrket lokal tilstedeværelse og materielkapacitet

    – Det giver os en helt ny styrke, at vi får så meget mere materiel til Jylland. Det betyder, at vi kan servicere langt flere kunder hurtigt og effektivt, fortæller Jens Dueholm i en pressemeddelelse.

    Med Aarhus-afdelingen får Slagelse Liftudlejning mulighed for at servicere kunder i det midtjyske og det øvrige Jylland med kortere responstid og øget fleksibilitet. Ifølge direktør Thomas Lindboe er det rigtige skridt i virksomhedens udvikling:

    – Vi er glade for at byde Liftservice A/S og deres dygtige medarbejdere velkommen. Med en afdeling i Aarhus står vi endnu stærkere som landsdækkende leverandør og kommer tættere på vores kunder i Jylland, siger han.

    Bliver landsdækkende leverandør

    Slagelse Liftudlejning er i dag en af landets største familieejede virksomheder inden for liftudlejning og udlejer blandt andet bemandede lastbillifte fra 45 til 100 meter. Med afdelinger i Slagelse, Glostrup, Næstved, Kalundborg og nu også Aarhus er virksomheden en landsdækkende aktør på markedet.

    Bliv opdateret på kraner og arbejdsplatforme

    Anbefalede artikler