<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
086-1

Danske Kloakmestre og Messe C kunne igen konstatere stor tilstrømning til Kloakmessen. Det var femte gang, messecentret i Fredericia dannede ramme om kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse.

Kloak-jubilæum topper forrygende messedage

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2022-03-30

    Danske Kloakmestre har svært ved at få armene ned efter to forrygende dage på Kloakmessen med høje besøgstal. Den positive bølge fortsætter med fejring af foreningens 30års jubilæum.

    Brancheforeningen Danske Kloakmestre har vanskeligt ved at få armene ned efter en ny succes med den efterhånden traditionsrige Kloakmessen. Og armene kan roligt blive oppe nogle dage endnu. To forrygende dage i Messe C i Fredericia følges nemlig op med fejring af foreningens 30 års jubilæum som tillæg til generalforsamlingen den 1. april.

    Jubilæet fejres i forbindelse med foreningens generalforsamling og samtidig på den positive bølge af messe-succes.

    – I betragtning af, at messen var udsat to måneder som følge af corona-restriktionerne i januar, travlhed i branchen og det fine vejr, havde vi forventet et fald i besøgstallet i forhold til messen for to år siden. Det fik vi reelt ikke. Med 3157 messegæster blev Kloakmessen 2022 besøgt af stort set det samme antal, som satte rekord i 2020, konstaterer Danske Kloakmestres formand, Mikael Skov.

     

    086-23157 fagfolk lagde i løbet af de to messedage vejen omkring messen, som var rykket ind i større omgivelser i den største af hallerne i Messe C.



    Tilfredse udstillere og gæster

    – Det hidtil største antal udstillere bevirkede, at Kloakmessen blev flyttet til den største hal i udstillingscentret, og det fornemmer jeg, at der var udelt tilfredshed både hos udstillere og besøgende. Vi har igen haft et fantastisk samarbejde såvel med mandskabet hos Messe C, som med de mange udstillere og gruppen af sponsorer til kampen om DM i kloakarbejde, siger Mikael Skov.

    Flytningen til den største messehal gav mulighed for ny rekord i antallet af udstillere til nu 162. Kloakmestrenes formand vil ikke udelukke, at antallet vil øges yderligere fremover.

     

    086-4Vinderen af DM i Kloak 2022, Jacob B. Rahr, flankeret af nummer to, Jacob Kjærside (til venstre) og mesteren fra 2020, Jesper Kure, som besatte tredjepladsen.

     

    Mulighed for mere

    – Det er ikke vores mål at lave en messe så stor som muligt, men så fagligt relevant som muligt. Men vi har jo løbende erfaret, at kloakmestre har behov for andet og mere end rør, bøjninger og brønde. Derfor var det dejligt denne gang også at se blandt andre mange maskinfirmaer præsentere deres gravemaskiner, læssemaskiner, komprimeringsudstyr og andet, som kloakmestre jo også bruger i hverdagen. Heldigvis har Messe C mulighed for at åbne døre til yderligere udstillingsareal, hvis vi får behov for det, siger Mikael Skov.

    Traditionen tro dannede Kloakmessen 2022 også ramme om det danske mesterskab i kloakarbejde – DM i Kloak. Her kunne DM-chef Flemming Geipel konstatere, at interessen for at være med i kampen om titlerne var større end nogensinde tidligere. Og at kvaliteten i sandkasserne lå ganske stabilt i forhold til konkurrencerne i 2020.

    Deltagerne dystede i to kategorier. En for uddannede kloakmestre, rørlæggere og anlægsstruktører, og en for fremtidens folk i skikkelse af anlægsstruktørlærlinge og deltagere i skoleforløb indenfor, eller som påtænker at tage rørlægger- eller kloakmesteruddannelsen.

     

    086-5Fremtidens fremmeste folk i de danske kloakker. Topscorerne i dysten om DM for lærlinge. Kim Brown på førstepladsen, Simon Peter-Pihl som nummer to og Johnny Jensen på tredjepladsen.

    Mester vandt igen

    Det blev en genganger, der satte sig på titlen Danmarks bedste kloakmester. Jacob G. Rahr fra firmaet Entreprenør Rahr ApS, vandt i 2018 og igen nu i 2022. Han henviste Jacob Kjærside fra Scanpipe til andenpladsen, mens mesteren fra såvel 2015 som 2020, Jesper Kure fra JP Struktør, blev nummer tre. På fjerde- og femtepladsen kom to rørlæggeren, nemlig Andreas Hansen, Sydkystens Brolægning & Kloak, og Oliver Andersen, Brdr. Christensen A/S.

    086-3Faglig snak om biologisk spildevandsrensning hos firmaet Watersystems.



    I gruppen for lærlinge røg Kim Brown fra Brdr. Christensen A/S helt top tops med Simon Peter-Pihl, Sydkystens Brolægning & Kloak, på andenpladsen og Johnny Jensen, Gunnar Nielsen A/S, som nummer tre. Anders Bach Sørensen fra firmaet JGL Entreprenør blev nummer fire og Lucas Slavensky fra Arkil nummer fem.

    Anbefalede artikler