<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DI rådgiverne

Andrea Stokholms smukke Sake-skrin vandt dommernes hjerter. Foto: Andrea Stokholm.

Japansk inspiration vinder i #snedkermade konkurrencen

  • Materialer og Løsninger
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Træ
  • 2023-11-24
  • Snedkersektionen i DI Byggeri har for fjerde gang stillet skarpt på snedkerhåndværket i Instagram-konkurrencen #snedkermade. Årets vinder bliver fremhævet for at mestre præcision og finish.

    DI-2-pladsenDaniel Ditlev løb med andenpladsen med en video, der zoomer ind på den komplekse arbejdsproces bag japansk inspirerede rispapir-døre med traditionelle snedkersamlinger. Foto: Daniel Ditlev

    Snedkersektionen i DI Byggeri har igen sat fokus på det gode snedkerhåndværk med konkurrencen #snedkermade. Der blev delt imponerende 325 billeder og videoer på Instagram i oktober måned.

    Blandt deltagerne kunne man finde alt fra møbler, lamper og døre til opbevaringsskrin – et uomtvisteligt bevis på, hvor alsidigt et materiale træ kan være, hvis man vel at mærke ved, hvordan man skal arbejde med det.

    Der er glæde hos snedkersektionen i DI-Byggeri over de mange alsidige billeder.

    - Det var ikke nemt at skære deltagerfeltet ned til kun tre vindere. I bedømmelsen blev der lagt vægt på, at billederne viste flot snedkerhåndværk og havde en spændende fototeknisk vinkel. Vinderbillederne og -videoer er meget forskellige og viser, at træ og snedkerhåndværket har mange udtryksformer, siger chefkonsulent i Snedkersektionen, Patrick Zaubitz i en pressemeddelelse.

     

    Mestrer præcisionen i snedkerarbejdet

    Selvom der var mange flotte billeder med i opløbet, var det et enigt dommerpanel, der udnævnte Andrea Stokholm, som vinder af konkurrencen #snedkermade. I en video viser hun sit japansk inspirerede Sake-skrin, og hvordan hun mestrer godt snedkerhåndværk.

    Indholdskassen, der kan rumme 12 kopper og en sake-kande, glider – ligesom låget – ned i skrinet i en flydende og fløjlsblød bevægelse som et bevis på, at snedkerhåndværket handler om præcision.

    - Godt snedkerarbejde er kendetegnet ved, at man mestrer præcision, nøjagtighed og finish i håndværket, og det gør Andrea Stokholm i den grad.

    Videoen viser og udtrykker kvalitet. Vi var dybt imponerede over det smukke håndværk, siger formand for Snedkersektionen i DI Byggeri, Mads Raaschou, Raaschou Inventarsnedkeri A/S, der var med i dommerpanelet.

    Andrea fortæller, at Sake-skrinet er skabt med stor kærlighed til håndværket og en dyb respekt for materialerne.

    Skrinet er ikke kun et opbevaringsobjekt, men også et kunstværk, der bringer en lille bid af Japan ind i hjemmet dels i form af udtryk, men også i form af duften fra cedertræet.

    Andenpladsen i #snedkermade gik til endnu en Japan-inspireret deltager, Daniel Ditlev. I sin video viser han den komplekse arbejdsproces bag japansk inspirerede rispapir-døre med traditionelle snedkersamlinger i massiv, gul, lakeret poppel.

    Gustav Toft Andersen løb med tredjepladsen for et smukt billede af sin svendeprøve i yderst høj kvalitet. Billedet sætter fokus på snedkerhåndværkets detaljer, som i øvrigt gav ham en bronzemedalje til svendeprøven.

     

    Videoerne kan ses på Snedkernes Instagram-profil.

    snedker-gustav-toft-andersenGustav Toft Andersen løb med tredjepladsen for et smukt billede af sin svendeprøve med fine, veludførte snedkerdetaljer. Foto: Gustav Toft Andersen

     

    Vinder får førsteklasses designermøbel 

    Alle vinderne får lækre snedkerpræmier og vist deres videoer og billede på Snedkersektionen og DI Byggeris kanaler. Vinderen af førstepladsen får overrakt en CH24 | Y-stol af Hans Wegner i sæbebehandlet bøg med papirflet fra Carl Hansen & Søn.




    Anbefalede artikler