<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
myRENZbox Click & Collect Modula anlæg  Kolding Kommune
Annonce

myRENZbox Click & Collect Modula anlæg, Kolding Kommune

Intelligente pakkeanlæg fra Renz letter kommunale arbejdsgange

  • Byggeriets udvikling
  • IT og ny teknologi
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2022-12-14
  • | Af Frank Ulstrup
  • Corona-pandemien åbnede kommunernes øjne for automatiserede pakkeanlæg og muligheden for berøringsfri ekspedition. Nu går mange skridtet videre og smidiggør overlevering af alt fra nøgler til it-udstyr og pakkepost.

    Stine_Simonsen_Marketing- og kommunikationsansvarligStine Simonsen, Marketing- og kommunikationsansvarlig


    Corona-pandemien lærte os ikke bare at spritte af og afholde Teams-møder i lange baner. I mange kommuner stimulerede den også kreativiteten og evnen til at tænke langt ud af boksen.

    Udfordringen var nemlig, at overlevering af alt fra pakker og nøgler til it-udstyr betød en kraftigt forhøjet smitterisiko.

    Og det var her i kampen mod smitten og i bestræbelserne på at opretholde et ordentligt kommunalt serviceniveau, at de første henvendelser begyndte at løbe ind til Renz A/S, fortæller virksomhedens marketing- og kommunikationsansvarlige, Stine Simonsen:

    - Man ledte i bund og grund efter et system og noget automatik, der kunne realisere visionen om en mere berøringsfri ekspedition. Og da Renz A/S er en del af Renz Group, som igen er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer, gik man ikke forgæves, smiler hun.


     

    Mere effektivt – mere sikkert

    Stine Simonsen fortæller, at man fra Renz’ side pegede på pakkeboksanlægget, myRENZbox - MODULA – Click & Collect. Systemet kan udstyres med det ønskede antal bokse, som f.eks. et driftskontor og dets medarbejdere kan tilgå ved hjælp af SMS-koder eller nøglebrikker.

    Det system åbnede for helt nye muligheder:

    - Det betød jo, at overleveringen af forskelligt udstyr fra den ene medarbejder til den anden ikke længere skulle ske ansigt til ansigt og på et aftalt tidspunkt. Udstyret blev bare afleveret i boksen, og modtageren kunne så hente det, når det passede vedkommende.

    - Dermed eliminerede man smitterisikoen og fik samtidig et meget mere fleksibelt arbejdsflow, siger Stine Simonsen og nævner, at kommunernes social- og sundhedsmedarbejdere var særligt glade for løsningen:

    - For det første er det jo de medarbejdere, der ofte kører på hjemmebesøg hos udsatte og ældre borgere. Altså mennesker, der for alt i verden ikke måtte blive smittet. Dertil kommer, at social- og sundhedspersonale ofte møder ind på alle tider af døgnet, og skal have overdraget alt fra bilnøgler til telefoner og IPads. Det blev bare meget lettere og meget mere fleksibelt og sikkert med MODULA – Click & Collect, lyder det.

    Kolding Kommune medarbejder displayKolding Kommune medarbejder display

    Ekstern logistik – version 2.0

    Siden da har Renz installeret pakkebokse hos en række af landets øvrige kommuner, som ud over en effektivisering af interne arbejdsgange også ønskede en bedre eksterne logistik.

    Seneste eksempel på det er Ishøj Rådhus, hvor medarbejderne hver dag modtager massevis af pakker.

    - Det har givet rådhusbetjentene, der sidder på 4. sal rigeligt at se til, når pakkerne blev afleveret i stuen og derefter skulle sorteres og fordeles rundt til medarbejderne på de forskellige etager, siger Stine Simonsen og peger på, at betjentene fremover kan bruge meget mere energi på deres øvrige opgaver.


    I fremtiden vil rådhusets ansatte nemlig få en meddelelse på deres telefon, så snart transportøren har placeret deres forsendelse i pakkeboksen.

    - Dermed går de selv ned og tømmer boksen, når det passer dem. På den måde slipper rådhusbetjentene også for et stort sorteringsarbejde – og ikke mindst for at skulle frem og tilbage med en pakke flere gange, hvis medarbejderen nu alligevel ikke er på sin plads. Det er en kæmpe fordel for alle – ikke mindst betjentene, der har rigeligt med andre opgaver, som de kan investere deres tid i, lyder det.

     

     

    Et skridt mod yderligere digitalisering

    Stine Simonsen nævner, at det i dag ikke kun er frygten for smitte, der driver kommunernes ønske om berøringsfri ekspedition. Der er andre dagsordener, som de automatiserede løsninger bare passer rigtig til:

    myRENZbox Vejle Kommune_intern logistik (5)myRENZbox Vejle Kommune



    - Vi ser rigtig mange kommuner, der ønsker at digitalisere yderligere for at øge både effektivitet, fleksibilitet og sikkerhed. Og der mener it-cheferne bare, at vores system passer rigtig godt ind, siger hun og tilføjer, at kommunerne selvfølgelig også er meget interesserede i, om de nye systemer overholder GDPR-reglerne:


    - Og det gør de selvfølgelig til punkt og prikke. Renz’ systemer er bygget op, så de tilbyder meget større sikkerhed for de fysiske pakker, som der sendes flere og flere af – men naturligvis også i forhold til personoplysninger af enhver art, lyder det fra Stine Simonsen.

    Anbefalede artikler