Hybridbyggeri gav betonsjak nye CLT-kompetencer

Hvad betyder det ude på byggepladserne, når hybridbyggerier flytter ind? På boligbyggeriet UN17 Village i Ørestad Syd, fik CG Jensens betonsjak nye kompetencer med byggeriet af CLT-bygningen, der er en af pladsens fem boligblokke.

CLT-bygningen i syv etager er indtil videre det højeste træhus herhjemme, og det er ved at være færdigt, da Bygge- & Anlægsavisen var på byggepladsbesøg i efterårssolen og talte med CG Jensens projektchef Rasmus Louis Frederiksen og sjakbajsformand John Olsgaard.

 

Forberedelserne til træbyggeriet har taget tid, og CG Jensen har blandt andet været på studietur hos en svensk entreprenør med erfaring inden for CLT byggeri. Ved indgangen til byggepladsens står en to-etagers mock up, der har fungeret som testbygning. Det har været en sjov proces at kunne gå i dybden med at finde frem til den rigtige byggeproces og -metode, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

 

- Hele bunden af CLT-byggeriet – kælder og stueetage er i beton til åbne rum, og beton går også op igennem huset. Derfor ville det være en forkert tankegang, at en tømrer skulle ind og lave træopgaverne – og måske kun en dag om ugen. Det skal laves af samme hold, kran osv.

 

- UN Village-projektet er svært nok i forvejen, så hvis vi skulle kombinere det med et helt andet hold, bliver logistikken bøvlet. Derfor er der rigtig meget musik i, at det er de samme folk. En moderne betonarbejder skal ikke kun lave beton, for fremtidens byggerier kommer til at bestå af flere elementer, eksempelvis træ.

 

 

John Olsgaard og Rasmus Louis Frederiksen

Man skal tænke anderledes med træ

Bydelen er på 35.000 kvm beboelse, og de fem blokke rummer 516 lejligheder. CLT-bygningen bygges med trædæk, mens de fire øvrige blokke har betonkerne og forskellige facadeløsninger, enten metalplader, genbrugstegl eller løse trækassette facader.

 

- CLT-byggeriet har betydet, at vi ikke har kunne gøre, som vi plejer, for der var ikke noget ’plejer’, fortæller de to.

 

For betonsjakket var det meget anderledes at arbejde med træ, fortæller sjakbajsformand John Olsgaard:

 

- Hvor vi normalt skal koncentrere os om at lægge jern i dækkene, skal alle trædæk i CLT-bygningen skrues i, og der skal tapes samlinger i kilometervis. Det skulle folk lige vænne sig til og tænke anderledes i forhold til regn og fugt. Lige så snart dækkene er skruet, skal vi tape ind, så der ikke kommer vand ind i samlinger og skruesteder.

 

Hele holdet skal være oppe på beatet

CG Jensen har gentænkt hele byggeprocessen for ikke at eksponere træet for fugt i længere perioder, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

 

-  Vi har løst det ved at bygge rundt i etaper. I princippet har vi delt etagerne op i fire etaper for at korte tiden ned for, hvor hurtigt vi kan lukke facader og få et tæt og tørt hus. Det giver en kortere cyklus, så hvor vi normalt måske er en måned om at lave én etage, inden vi hopper op på næste sal, er vi her fem dage om det. Det betyder en helt anden stram styring af logistikken, og folkene skal være mere skarpe og oppe på beatet.

 

- Man skal tænke sig om ift. fugt og have respekt for den. Hvis det er en betonhus, og der kommer en regnbyge, sker der ikke noget. Hvorimod i et træbyggeri, skal vi være efter det, for der må ikke stå vand. Vi har derfor også haft et andet beredskab på i weekenderne og lagt midlertidige membraner ud.

 

For betonsjakket har det betydet, at al træ skal pakkes ind, fortæller John Olsgaard:

 

- Vi skal tænke på at stoppe en halv time før fyraften og bruge tid på at pakke træet ind. Hvis det regner, har vi nogle gange valgt at lade trædækkene blive liggende pakket ind oppe på lastbilerne. For lige så snart du begynder at lægge dæk op, skal de tapes, og får tapen en smule vand, så holder den bare ikke.

UN Village CLT bygningen

Verdensmål på byggepladsen

Hvad FN’s verdensmål praktisk har betydet på byggepladsen, fortæller Rasmus Louis Frederiksen:

 

- Rigtig meget ligger i forarbejdet. På byggepladsen kan man ikke se, om en betonvæg er lavet med den grønnere beton Futurecem eller med almindelig cement. Der er solceller på skurbyen, maskinerne kører på biodiesel, og vi har f.eks. ikke flaskevand, og på byggepladsen har vi fokus på at affaldssortere i mindre fragmenter,

 

John Olsgaard runder af:

 

- Hvis folk i starten fik blandet alle materialer i blandekarret, skulle de til at bruge tid på at skille det ad, inden det kommer i containeren., så det lærer man hurtigt.

Nu er vi begyndt at omstille os, og man skal tænke anderledes. Men når man først har gjort det her to-tre gange, finder man også løsningerne, så det er til at have med at gøre.