
Husmalere skaber kunst med Kristian Von Hornsleth
Provokunstneren Kristian von Hornsleth skaber lige nu i samspil med ti malerlærlinge og svende nu midt på Kongens Nytorv. Hornsleth har udviklet konceptet i anledning af Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum i år.
Video fra eventen på Kongens Nytorv 2022
Det kan forhåbentlig også minde dem om, at de er håndværkere med stolte traditioner, der skal bruges til meget at andet end at male hvide vægge, siger Kristian von Hornsleth.
Ledelsen i Københavns Malerlaug glæder sig over, at den internationalt kendte billedkunstner og provokatør har taget udfordringen op.
- Med Kristian von Hornsleth bliver det en oplevelse for københavnerne. Vi vil gerne noget til tilbage til København, som i 400 år har været rammen for vores sammenslutning af malermestre.
Og så ser vi jo også byen som et stort værk, som vi har præget i lige så mange år, siger Per Vangekjær, der er oldermand i Københavns Malerlaug.
Malerier skal på tur
Kristian von Hornsleth har lavet et manifest, som malerlærlinge og svende skal tage udgangspunkt i, når de hver skaber et større maleri.
Hornsleth er til stede for at guide og udfordre dem, og han vil også finde tid til at male sit eget værk på stedet.
Kristian Von Hornsleth kalder selv projektet en hyldest til farverne i livet.Fredag kl. 13 til 16 afsluttes værkerne, og der bydes på kolde drikke og snacks til alle fremmødte.
Når værkerne er færdig fredag aften, skal de turnere rundt på udvalgte pladser i byen.
Hornsleths udfordring af husmalerene er ikke det første københavnerne oplever til malerlaugets jubilæum.
Tidligere på sommeren realiserede lauget idéen om et nyt maleri på gavlen over for Henry Heerups mælkegavl ved Sølvgades Skole. Det nye gavlmaleri er skabt af kunstneren Jeppe Eisner.
Heerups 70 år gamle maleri er ved samme lejlighed blevet restaureret og står nu som nyt.

Læs også:
Portræt af malermester Flemming: Munck Familien Munck har maling i årerne og elsker giraffer
Om Kristian Von Hornsleth og hans vilde projekter
Hornsleth er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han gjorde sig kendt i den brede offentlighed, da han i 2006 lancerede sit Uganda landsby-projekt, hvor borgerne i en landsby i Uganda skulle tage kunstnerens efternavn mod at få en gris eller ged.
I 2008 gjorde Hornsleth sig bemærket ved at sælge aktier til våbenindustrien. Idéen bag projektet var, at afkastet fra aktierne skulle investeres i humanitære organisationer og projekter.
I 2013 afsluttede Hornsleth projektet Deep Storage Project, der bl.a. bygger på tanken om det evige liv. Kunstværket, en otte gange elleve meter stjerneformet stålskulptur med DNA prøver fra 4000 personer, blev nedsænket i Marianergraven.
Han signerer sine værker Horn$leth, og det lille 'von' købte han, da han syntes, at hans borgerlige navn var for kedeligt.
Om Københavns Malerlaug
Københavns Malerlaug fejrer 400 års stolt historie. Og selv om der findes ældre laug i Danmark, er få så aktive som Københavns Malerlaug.
Således præger dette branchefællesskab for bygningsmalermestre stadig Storkøbenhavns kulør og kvaliteten af malerarbejdet.
I dag sikrer lauget blandt andet malermestre faglig sparring og teknisk indsigt, men traditioner og ritualer betyder også stadig meget for de godt 370 malermestre i det lokale fællesskab.
Laugets formand bærer således stadig titlen oldermand, og hverken laugsseglet eller det ceremonielle optagelsesritual har ændret sig.
Københavns Malerlaug startede som et socialt og økonomisk værn om mester, svend og lærling og er i dag en lokalforening under hovedorganisationen Danske Malermestre.