<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BREDGADE40 10_topbillede
Annonce

JL Engineering har været rådgiver på den gennemgribende renovering af Bredgade 40 i indre København. Med godt kendskab til både bygning og bygherre, lykkes det at lave en god renovering i samarbejde med arkitekt og entreprenør. ”Det blev taget gode hensyn til både arkitektoniske behov og vores tekniske løsninger, som bl.a. skal sikre god drift og et godt indeklima.”

Holistisk tilgang sikrer de bedste renoveringer

  • Renovering
  • Energi og Energioptimering
  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • 2023-10-04
  • | Skrevet af Kåre Peitersen

    Når en ældre bygning skal transformeres til en bæredygtig arbejdsplads, gælder det om at se på helheden, mener man hos JL Engineering. Virksomheden er eksperter i renovering med respekt for både arkitektur, æstetik og miljø.

    De stigende krav til at nedbringe energiforbruget og forbedre indeklimaet på arbejdspladser og i offentlige bygninger har sat gang i en bølge af omfattende renoveringer. Men hvordan griber man sådan en proces an, hvis man står med en utidssvarende bygning, der trænger til et løft, så den kan blive mere bæredygtig? Det kan eksperterne i den rådgivende ingeniørvirksomhed JL Engineering svare på. Virksomheden har nemlig specialiseret sig i at energirenovere ældre bygninger med respekt for både arkitektur, æstetik og miljø, forklarer projektleder og partner Jesper Christensen:

    - Man skal først og fremmest lære bygningen godt at kende, så man ved, hvad man står med. Kunsten er at bevare så meget som muligt og opgradere og forskønne i processen.

    JL Engineering-22_600JL Engineering står for flere moderniseringer af kontorbygninger i Hovedstadsområdet. Både i ældre og nyere ejendomme er der behov for at gå grundigt til værks og tænke sig om, når der skal renoveres. ”Når vi får muligheden for at arbejde med omtanke for både æstetik og performance, får bygherren de bedste resultater på lang sigt. Det betyder løsninger som holder i mange år og som nemt kan ændres til andre funktioner.”


    Måske skal der indgås kompromiser

    En vigtig del af processen handler om at forventningsafstemme med bygherren, for en ældre bygning kan måske ikke komme helt op på niveau med et nybyggeri.

    - Man skal have for øje, at man måske må slække lidt på kravene i forhold til moderne standarder – men det vil stadig være en bedre investering end at rive ned og bygge nyt, mener Jesper Christensen.

    Han nævner et konkret projekt, som JL Engineering bød ind på, hvor en femetagers erhvervsbygning fra krigens tid stod over for en omfattende renovering.

    - Det var et flot, gammelt hus med 12.000 m2, men det havde et rasende højt energiforbrug, og medarbejderne svedte om sommeren og frøs om vinteren. Arkitekten fik løftet og forskønnet bygningen, og vi lavede en plan for, hvordan man kunne udskifte vinduer, efterisolere, etablere solafskærmning og skabe plads til bedre ventilationsanlæg. Samtidig foreslog vi et nyt varmepumpeanlæg i kombination med solceller på taget. Tilsammen ville det skabe et flot hus, der kom ned i energiklasse og tilbød et godt indeklima, forklarer Jesper Christensen.

    BREDGADE40 25_1600Bredgade 40 er en smuk ældre ejendom i hjertet af København, som har fået en grundig modernisering. Flere af de oprindelige arkitektoniske detaljer er bevaret samtidig med at bygningen er ført op til moderne standarder for gode arbejdspladser. ”Bygningen er et godt eksempel på en ældre ejendom, som har fået et kærligt løft, hvor der er både er gjort noget ud af æstetik og performance.”




    Holistisk tankegang er vigtig

    For at få et vellykket resultat i en renoveringsproces mener Jesper Christensen, at det er vigtigt at anskue projektet holistisk og sætte sig ind i de andre aktørers input – og være villig til at sætte sin egen faglighed i spil:
    - Jeg har i min tid set mange mærkelige hovsaløsninger, fordi man udelukkende har fokuseret på sit eget fagområde. Man er nødt til at sætte sig ind i helheden og turde stille de dumme spørgsmål, for det kan give værdi til projektet. På den måde kommer man længst.

    - Kunsten er at bevare så meget som muligt og opgradere og forskønne i processen, siger Jesper Christensen, projektleder og partner i JL Engineering.


    KONTORHOTEL_ 4_1600På Amager Strandvej har JL Engineering været rådgiver på en transformation af en større erhvervsejendom, hvor der i dag er moderne, bæredygtige arbejdspladser. Der er tænkt fleksibilitet ind fra starten, så løsningerne nemt kan tilpasses nye behov og bygherres valg om kvalitet sikrer stabil drift i mange år frem.


    JL Engineering

    JL Engineering er en af hovedstadsområdets store, rådgivende ingeniørvirksomheder med specialer inden for renoveringer, tekniske installationer, bæredygtighed, energi, indeklima og brand. Hovedkontoret ligger i Brøndby, hvor de ca. 40 medarbejdere dækker projekter på det meste af Sjælland.

    Anbefalede artikler