Fra byggehegn til kunstværk
I Rødovre er det 115 meter lange hegn foran Boxit’s nye byggeri ved at blive forvandlet til et levende kunstværk.
Et 115 meter langt byggepladshegn er sat op i Rødovre, hvor virksomheden Boxit bygger en ny depotrumsafdeling. Her går ni danske samtidskunstnere i foråret i gang med at dekorere hegnet under temaet ’Plads til perspektiv’ – et kunstprojekt skabt af kunstner og kommunikatør Klaus Christensen med Jens-Peter Brask som kurator.
– Vi har valgt at gøre noget ekstra ud af byggepladshegnet i Rødovre. I stedet for klassisk at dekorere det med reklamer, skaber vi et levende kunstprojekt – et sted, hvor forbipasserende får mulighed for at stoppe op og lade tankerne få plads. Visionen er at lade kunsten stjæle opmærksomheden fra støjen, fortæller Ole Jakobsen, der er projektleder hos Boxit.
Med kunstprojektet ’Plads til Perspektiv’ vil Boxit give noget tilbage til området, allerede inden bygningen står færdig.
Plads til noget meningsfuldt
Idéen og konceptet er udviklet i samarbejde med Klaus Christensen, der selv har en fortid som graffitimaler og i dag driver strategi- og kommunikationsvirksomheden Klausenberg. Han har som ophavsmand sat rammerne for projektet og vil transformere den klassiske reklameflade til et mentalt åndehul.
– Reklamen, som vi kender den, er ikke interessant længere. Hvis man som brand vil kommunikere med sine modtagere, skal man handle og skabe kommunikation, der vil mere end blot sælge et produkt eller en service. Jeg har en klar ambition om at skabe ansvarlig kommunikation og handlende idéer frem for at fylde verden med ligegyldig reklame. Idéen med projektet er lade danske kunstnere kommentere på vores brogede samtid og give deres fortolkning af rummelighed, nærvær og nye perspektiver, siger Klaus Christensen.
– Projektet er vokset fra en opgave med at dekorere et plankeværk til at blive noget større, ansvarligt og handlende, som mange mennesker kommer til at se og forhåbentlig tale om, siger Jens-Peter Brask, der som kurator har inviteret de ni danske kunstnere Stine Hvid, Henrik Soten, Mark W. Kilford, Lasse Centio, Maja Johanne Lauesen, Ulrik Schiødt og Mija Byung til at male hver deres felt på hegnet.
Første depotrumsafdeling i hovedstaden
På den anden side af hegnet er Boxit i gang med at opføre en knap 14.000 kvadratmeter stor bygning med depotrum i fire etager, som bliver Boxit’s første depotrumsafdeling i hovedstadsområdet.
Hvad der skal ske med kunstværkerne på hegnet, når byggeriet står færdigt, er ikke afgjort, men kunstværkerne laves på aftagelige plader, så de kan brydes op og eksistere bagefter.
– Der er flere muligheder for, hvad der skal ske med kunstværkerne, når hegnet skal tages ned. De kan bortauktioneres, gives til velgørenhed eller til skoler. De skal i hvert fald leve videre bagefter, og de laves, så det er muligt, fortæller Ole Jakobsen.
Hegnet inddeles i fem plader per kunstner samt en plade med information om den enkelte kunstner og tankerne bag værket. Alle plader er behandlet med en særlig glukoseblanding, der hærder og beskytter værkerne og gør, at eventuel graffiti kan skylles af.
Manifestet – Plads til Perspektiv
Klaus Christensen har, som en grundidé for projektet, skrevet et manifest, som kunstnerne arbejder ud fra. Det er en påmindelse om at give plads til hinanden, kunst, lokalområdet og nye perspektiver. Manifestet står skrevet på byggehegnet som en central del af den samlede oplevelse:
Vi skal have plads til at være de bedste versioner af os selv.
Det kan vi ikke uden at give af os selv. Vi skal turde rummelighed
- Vi fylder kalenderen
- Vi fylder skærmen
- Vi fylder stilhed med larm - i stedet for at skabe åndehul
- Tænk, hvad vi kunne skabe, hvis vi turde lytte
- Turde se med et blik, der rækker ud over os selv - og give os tid til at nyde det vi skaber sammen
- Vi skal give plads til det, der betyder noget
- Vi skal give plads til det, der giver perspektiv