<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
FES-2203-3k

Festool: Ny akku-bordsav med en præcision på 0,1 millimeter

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • Arbejdsmiljø
  • Sikkerhed
  • 2023-02-08

    At fremtidens værktøj er batteridrevet, er man ikke i tvivl om hos Festool. Deres nye akku-bordsav er lige så præcis som stationært værktøj, og praktisk at have med og stille op. Forudbestillingerne strømmer ind.

    De danske forhandlere oplever en enorm interesse for den nye akku-bordsav fra Festool. CSC SYS 50 bordsaven lander hos de autoriserede Festool-forhandlere i løbet af februar og forudbestillingerne kommer i en lind strøm. Den store efterspørgsel kommer ikke bag på Festool, da nyheden er en mindre revolution på akku-markedet.

     

    FES-2203-2k
    FES-2203-4k
    FES-2203-6k
     
     



    – Vi søger altid at rykke standarderne for værktøj, og med akku-bordsaven har vi taget et stort skridt i forhold til præcisionsskæring. En præcision på 0,1 millimeter i såvel grader og vinkel som i højde er normalt forbeholdt stort stationært værktøj med ledning. For håndværkere, der arbejder indendørs med præcisions- og finisharbejde, er det en mindre revolution af akku-værktøj, siger Paw Mikkelsen, tømrer og produktspecialist hos Festool i en pressemeddelelse

     

     

    Fremtiden er batteridrevet

    De seneste år er der sket en enorm udvikling indenfor batteridrevet værktøj, og efterspørgslen på akku-modellerne er stigende. Festool, der har været en del af værktøjsbranchen i snart 100 år, er ikke i tvivl om, hvilken retning værktøjstendenserne går.

    – Fremtiden er batteridrevet. Det er der, den store udvikling ligger. Det sker i kraft af, at der er sket en stor udvikling i batteridrevet værktøjs kraft, præcision og sikkerhed. I dag er akku-værktøj fuld ud konkurrencedygtigt med elektrisk værktøj, og så handler det om, at det er nemmere og mere praktisk, at kunne tage maskinen med og stille op lige der, hvor man udfører arbejdet, fortæller Michael Petræus, salgs- og marketingschef hos Festool i Danmark.

     

    FES-2203-1k
    FES-2203-5k
     
     

    Udvikling skal lette håndværkernes hverdag

    Den teknologiske udvikling indenfor værktøj har medført, at Festools batterier produceres med Bluetooth. Det gør, at maskinerne taler sammen, så når man tænder sin bordsav eller andet akku-værktøj, starter støvsugerne automatisk. Samtidig kan registrering af værktøjet samt softwareopdatering og fejlfinding af elektronikken ske via appen. Og som noget helt nyt er akku-bordsaven udstyret med en digital hukommelse, der betyder, at man kan gemme favorit-indstillinger.

     

    – Som meget andet bliver værktøj mere og mere digitalt, og det er den vej, tendensen og udviklingen går. Men teknologi og digitalisering skal ikke bare ske for udviklingens skyld. Det skal ske, fordi det kan forbedre og lette brugernes hverdag. At håndværkerne kan skifte mellem gemte indstillinger og ikke hele tiden skal indstille savens snit og højde, er en af de ting, der er med til at gøre håndværkernes hverdagsprocesser hurtigere og nemmere, forklarer Paw Mikkelsen.

     

    Fakta: CSC SYS 50 bordsav

    • Parallelsnit op til 280 mm
    • Afkortersnitbredde op til 450 mm
    • Vinkelsnit fra -2° til 47°
    • Digitalt display til indstilling af højde og vinkel (mm og tommer) – tiendedel millimeters nøjagtighed
    • Fire savklingestillinger kan gemmes og vælges via display og flere via Festool Work-app
    • Transporteres med én hånd i systainer-formatet eller med den transportable arbejdsstation UG-CSC-SYS
    • Kombination af kulfri EC-TEC-motor og dobbeltbatterisystem med to 18 V-batterier (fra 4,0 Ah og op efter)

     

    Anbefalede artikler