<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
no-konkurs

Færre konkurser i august, bare ikke i byggebranchen

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Byggeprojekter
  • 2024-09-04
  • | Af Redaktionen

    I august måned faldt det samlede antal af konkurser i Danmark, især i Hovedstaden og Midtjylland. Men bygge- og anlægsbranchen oplever omvendt en stigning.

    Tallene for konkurser i Danmark viser en nedgang. I august måned er opgjort 294 konkurser, hvilket er en nedgang på 7 % i forhold til samme måned sidste år, hvor man var oppe på 315 konkurser.

    Ser man på de første otte måneder af 2024, er 3.134 virksomheder gået konkurs, hvilket er en reduktion på 4 % i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet lå på 3.276. Men nogle brancher stadig er hårdt ramt.

     

    Bygge- og anlægsbranchen er udfordret

    På trods af denne generelle tendens er der for bygge- og anlægsvirksomhederne tale om en stigning i konkurser på hele 30 %. Dette signalerer, at mange entreprenører står over for betydelige udfordringer i en tid præget af stigende omkostninger og en usikker efterspørgsel.

    Vi ser en overordnet nedgang i konkurser, er der tydelige tegn på, at særligt bygge- og anlægssektoren står overfor alvorlige udfordringer. Stigningen i konkurser her vidner om en branche, der er presset af stigende omkostninger og usikker efterspørgsel, siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager Creditsafe Danmark i en pressemeddelelse.

    Fald i antallet af nystartede virksomheder

    August måned bød også på en markant nedgang i antallet af nystartede virksomheder i Danmark, med 5.408 nye registreringer – et fald på 19 % sammenlignet med sidste år. Dette kan tyde på en voksende usikkerhed i markedet, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for både innovation og konkurrenceevne i byggebranchen.

     

    Udviklingen i Skandinavien

    I resten af Skandinavien ses man lignende tendenser. I Norge er konkursniveauet stabilt, men bygge- og anlægsbranchen er stadig hårdt ramt. I Sverige faldt antallet af konkurser en smule, men udfordringerne fortsætter, især for virksomheder med udskudte skattebetalinger.

     

    Læs flere nyheder fra bygge- og anlægsbranchen

    Anbefalede artikler