<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
31-3

Direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig viser, at der er nem adgang til vanddyserne

Entreprenør på Fyn er klar til jordstabilisering i hele Danmark

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2024-10-04
  • | Af Redaktionen
  • MM Entreprenør kan nu udføre jordstabiliseringsopgaver med egen maskinpakke, som Special Maskiner har hjulpet med at sammensætte.

    Hvorfor outsource, når man kan klare det selv? MM Entreprenør i Tommerup på Fyn har mange års erfaring inden for jordstabilisering, dog har man tidligere givet opgaver med forbedring af jordens bæreevne videre til andre. Men nu har virksomheden, med entreprenør Michael Larsen i spidsen, investeret i egen maskinpakke, der gør det muligt at selv at lave opgaverne.

    MM har investeret i alt nødvendigt udstyr til at udlægge kalk i de rette mængder og fræse det ned i den korrekte jorddybde. Kalken binder lerjord og sikrer en stabil bund for veje og anlægsprojekter.

    Med en kombination af moderne udstyr og teknologier kan MM Entreprenør derfor nu tilbyde effektiv og bæredygtig jordstabilisering i hele Danmark.

    31-2Maskinen har hyudraulisk regulering af fræsetromlen ned til 56 centimeter med tænder, der sikrer, at store emner bliver lagt ned i bunden

     

    Har fået en effektiv maskinpark

    Det er maskinfirmaet Special Maskiner A/S, som har hentet maskiner og materiel til at udføre jordstabilisering hjem fra Italien og Tyskland. Virksomheden FAE står bag fræseren, som er central, og Valtra-traktorerne med 420 hk passer godt til at køre med FAE-jordstabilisatoren STABI H, som arbejder optimalt med traktorer fra 300 til 500 hk. Med en STABI H fra den tyske producent AMAG kalken kan MM fræse kalk ned i en dybde på op til 56 centimeter.

    Klar til store og små opgaver

    Med den nye maskinpark er MM Entreprenør nu klar til både store og mindre jordstabiliseringsopgaver.

    - Nu har vi et set-up til både at lave store og mindre opgaver, og vi behøver ikke længere hjælp fra andre til at klare dem. Vi vil naturligvis bruge jordstabiliserings-materiellet til vores egne projekter, men er også klar til at jordstabilisere for andre entreprenører, fortæller Michael Larsen.

    - Det giver god mening at genbruge materialer og altså ikke køre mange læs jord væk for efterfølgende at køre stabilgrus på. Vi kalkstabiliserer den vanskelige jord og genbruger den på stedet. Det sparer masser af transport og dermed brændstof og CO2. Godt for alle parter, og ikke mindst miljøet, siger Tommerup-entreprenøren i en pressemeddelelse.

    31-5En ny forsyning kalk læsses fra silo-traileren over i AMAG-udlæggeren

     

    Debut på miljøplads

    MM Entreprenør debuterede med det nye udstyr på en opgave for Jordrens Syd A/S i Ringe, hvor omkring 10.000 m² jord blev stabiliseret til en ny miljøplads til behandling af jord. Denne opgave markerede en ny milepæl for virksomheden, der nu er klar til at udføre kalkstabilisering i hele landet. Med kalk i silo-trækkeren og FAE-fræseren kunne opgaven udføres hurtigt og effektivt.

    - Debuten med vores nye gren af virksomheden gik helt som den skulle, når det drejer sig om jordstabilisering. Nemlig godt og stabilt. Vi havde kalk med i silo-trækkeren, så vi løbende kunne tanke udlæggeren op og lægge et lag kalk ud, som den nye FAE STBI H så fræsede ned. Det viste sig, at vi faktisk kan fræse mere, end vi kan lægge kalk ud til, siger Michael Larsen.

    31-8Entreprenør Michael Larsen med en af de nye Valtra-traktorer med masser af power til FAE-jordstabilisatoren

     

    Fleksibilitet og kvalitet

    Den nye FAE-stabilisator, der er monteret på traktoren, giver MM Entreprenør en fleksibilitet, som mange selvkørende maskiner ikke kan matche, siger entreprenøren på Fyn:

    - Vi har valgt den traktormonterede FAE-stabilisator, fordi den er større og stærkere, end de selvkørende maskiner fra andre producenter, der er på markedet. Vi vil hellere have en traktor foran, end bruge en selvkørende enhed, som er begrænset til ét formål. Nu har vi mulighed for også at anvende maskinkraften til andre formål, når vi ikke lige skal bruge den til jordstabilisering, og vi er sikre på at have masser af kræfter under alle forhold.

    Lennart Ahlefeldt-Laurvig, der er direktør hos Special Maskiner, ser et stort potentiale i kalkstabilisering:

    - Teknikken anvendes i langt større grad af entreprenører i udlandet, og FAE har stor succes inden for stabilisering. Miljømæssigt er det naturligvis helt rigtigt at forbedre jord og genanvende den på stedet, end at køre med store lastbiler for at skifte den ud til mere stabile materialer, som også skal fragtes. Og det er noget, der virkelig kan ses i regnskabet.

    - Entreprenør Michael Larsen var interesseret i en maskine til montering på en stor traktor, og han havde et godt øje til FAE, som vi har været forhandler af skovmaskiner for i en årrække. Det skulle være en jordstabilisator til brug med en traktor, som jo så også kan anvendes i andre sammenhænge. Så det var Michael Larsen, der kontaktede FAE-fabrikken i Tyskland, som så kontaktede Special Maskiner, forklarer Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

    Fremtidsperspektiver

    Med den nye maskinpark satser MM Entreprenør på at udvide deres aktiviteter inden for kalkstabilisering og cementstabilisering. Mens kalkstabilisering primært anvendes til at forbedre lerjord, vil cementstabilisering blive brugt, når blød jord skal gøres klar til byggeprojekter. MM Entreprenørs nye udstyr gør det muligt at håndtere begge materialer og sikre optimal stabilisering uanset jordforhold.



    Anbefalede artikler