_P4A1051

Eltel overtager ansvaret for vejbelysningen i to sjællandske kommuner

  • Anlæg
  • Byggeriets udvikling
  • Veje og Infrastruktur
  • Byrum
  • Energi og Energioptimering
  • 2025-12-15
  • | Af Redaktionen

  • Eltel Danmark har vundet en fireårig drifts- og vedligeholdelseskontrakt på 9.100 lyspunkter i Ishøj og Vallensbæk – inkl. opgradering til LED og døgnbemandet beredskab.

    Eltel Danmark skal de næste fire år stå for drift og vedligeholdelse af 9.100 gadelamper og 150 teknikskabe i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Aftalen omfatter også udskiftning af flere hundrede armaturer til moderne LED-teknologi.

    Eltel har allerede erfaring fra området, hvor virksomheden hidtil har fungeret som underleverandør og midlertidig operatør. Med den nye kontrakt overtager elinstallatøren nu det fulde ansvar for vejbelysningen i begge kommuner.

    – Når man i forvejen kender infrastrukturen i detaljen, kan man sikre en stabil drift fra dag ét. Samtidig skal vi understøtte kommunernes arbejde med at gøre belysningen mere energieffektiv og fremtidssikret, siger Morten Gjølstad Kristensen, afdelingschef for Gadebelysning hos Eltel Danmark i en pressemeddelese.

    Kontrakten indebærer blandt andet, at over 500 armaturer udskiftes til LED i løbet af perioden.

     

    Døgnberedskab sikrer hurtig reaktion ved fejl

    Eltel er blandt de få aktører i branchen, der råder over et døgnbemandet beredskab. Vagtcentralen modtager alarmer og indberetninger døgnet rundt, hvilket muliggør hurtig udrykning ved fejl, nedbrud og sikkerhedsmæssige hændelser.

    – December minder os hvert år om, hvor afgørende belysningen er for trygheden i trafikken og i byrummet. Vores døgnberedskab betyder, at vi hurtigt kan afhjælpe alt fra færdselsuheld til spændingsfare og dermed minimere mørkeperioder, siger Morten Gjølstad Kristensen.

    Flere kommunale opgaver i porteføljen

    Kontrakten i Ishøj og Vallensbæk følger i kølvandet på lignende opgaver, som Eltel har vundet i Ballerup og Rudersdal. Dermed styrker virksomheden sin tilstedeværelse som totalleverandør af gadebelysning i hovedstadsområdet.

    Anbefalede artikler