Den udadvendte byggebranche, Tony Christrup fra Arkitektgruppen
Landsformand for Byggesocietetet og udviklingsdirektør Tony Christrup fra Arkitektgruppen mener, at den danske bygge- og ejendomsbranche skal være bedre til at agere i fælleskab, så værdifuld viden bliver ført videre i konkrete projekter. Der er et stort vækstpotentiale ved at lave nye koblinger på tværs af byggekæden – og herved løfte branchen som helhed.
- Hvorfor ser man aldrig konkurrerende bygge – og ejendomsvirksomheder rejse ud i samlet trop og fortælle den gode historie til udlandet? Branchen skal i endnu højere grad i fællesskab optræde som de gode værter, og vi burde være bedre til at tænke langsigtet og i vækst, fremfor blot at fokusere på det, der kommer én selv til gavn her og nu. Vi har eksempelvis ikke bygget sygehuse i 30 år, og nu skal der bygges fem store supersygehuse rundt om i Danmark. Her bør vi virkelig få opsamlet og systematiseret erfaringerne, så vi kan drage fordel af det på kommende, udenlandske sygehus-projekter, Branchens viden og erfaringer kan danne grundlag for en egentlig dansk systemeksport hvor den fysiske udformning af byggerierne tænkes sammen med funktionen f. eks. på sundhedsområdet eller inden for uddannelsessektoren, siger Tony Christrup, der har et ønske om at ændre kulturen i byggeriet:
- Den rigide kassetænkning er bestemt en barriere for vækst, hvis man ser på vores branche fra oven. Vi skal som branche være meget bedre til at bakke hinanden op og ikke mindst kunne fremhæve det gode projekt – også selv om det er kollegaen, der har udviklet det. Folkeskolen løftes i disse år med en ny reform og med en milliard fra A. P. Møller Fonden. Her har vores branche også noget at byde på i form af fleksibel indretning af skoler og helt nye rammer for undervisningen.
Drømmen om dialog
Tony Christrup mener også, der er fordele ved, at kommunerne, bygherrer og arkitekter inddrager developere mere i diskussionen om udvikling af byerne, så man udvider rammerne for dialog, mens projekterne stadig er på tegnebrættet. Han fortæller:
- Det er vigtigt at have en diskussion om liv i byerne: Derfor er det ganske afgørende at vi i fællesskab diskutere hvad byen fremadrettet skal kunne, herunder hvad byrummet skal kunne. Lige nu flytter flere og flere fra provinsen og ind til byen, og det giver for eksempel en større efterspørgsel efter grønne aktivitetsarealer, natur og ikke mindst private uderum i form af store altaner. Bygge- og ejendomsbranchen skal også være åbne for nye visioner – vandet skal kunne løbe begge veje – og her er dialog vigtig. Men når der så er givet byggetilladelse til projekterne, så klapper fælden – så koster tingene penge, og så skal der bygges, ikke snakkes!
Finansiering halter stadig bagefter
De sidste par år har byggeriet været hårdt ramt af finanskrisen, og selvom virksomhederne i dag har en anderledes ro omkring den finansielle side, oplever Tony Christrup stadig, at bankerne holder igen:
- Der sker rigtig meget lige nu i København, hvor der bliver arbejdet i Ørestaden, Nordhavn og Carlsberg. Det er nemmere at få finansiering, det er der ingen tvivl om. Men jeg har stadig brug for at se flere ting effektueret ud i projekter, og det kræver, at bankerne spiller mere ud. Lige nu har bankerne reddet sig gennem krisen, men der er stadig alt for mange gode chancer for udvikling og finansiering, som ikke bliver grebet.
En anden barriere for udviklingen af nye byggeprojekter er ifølge Tony Christrup kommunernes plangrundlag, som han ønsker langt mere smidigt:
- Lokalplaner er et fremragende stykke værktøj, men tid er afgørende for os, når vi har den rette investor til et givent projekt, og her kan planloven være en hæmsko for den videre udvikling. Kommunerne skal have langt større frihed til at træffe deres egne beslutninger i planlægningsspørgsmål. Der er mange eksempler, hvor kommunerne er fastlåst af loven, og her duer det ikke, at en centralt formuleret politik skal bremse gode initiativer og den videre udvikling i den enkelte kommune.
Ifølge Tony Christrup skal kommunerne kunne agere mere smidigt, da man for ofte bliver låst af planloven. Eksempelvis kommer der flere singler og ældre i København, som efterspørger mindre lejligheder, og så kan det blive et problem, at der i lokalplanen står, at der ikke må bygges lejligheder på under 75 m². Her bør man hurtigere og mere fleksibelt kunne tilpasse projekterne til den reelle efterspørgsel, der er.
- Vi er klar til at indgå i et samarbejde med designere, arkitekter, myndigheder og ikke mindst brugerne af byggerierne der sigter på, nybyggeri ikke kun skal være praktisk men rent faktisk bidrager til positivt til en sund byudvikling. Udviklingen på Amager Strand viser, hvordan nye byggerier kan transformere og løfte et kvarter, så der skabes helt nye værdier, fortæller Tony Christrup og slutter af med ros til Københavns Kommune:
- I relation til København har Overborgmester Frank Jensen medvirket til, at planlægningen nu foregår mere smidigt og i en tillidsfuld dialog med aktørerne. Det kan mange kommuner lade sig inspirerer af, om end der selvfølgelig fortsat er plads til forbedringer. København er en stor kommune, og dialogen på tværs af forvaltningerne er ikke altid optimal.
