ZENTA TOWER lampen er pulverlakeret og vandalsikker.
David Super-Light bag nye innovative løsninger til udendørsbelysning
Familiefirma sætter en ære i at udvikle, designe og producere en bred vifte af udendørsbelysning til både private og offentlige formål.
David Super-Light A/S i Hedensted er lige blevet færdig med sin femte etape, som er en kold lagerhal, og det er bestemt ikke, fordi varerne hober sig op. Tværtimod. Virksomheden oplever stor vækst inden for alle kundesegmenter – og en stor interesse blandt både private og offentlige bygherrer samt arkitekter for at tage virksomheden med på råd og få hjælp til at finde eller udvikle den helt rigtige løsning.
Udvidelsen af lagerkapaciteten skal ses i lyset af, at David Super-Light ønsker at kunne levere hurtigt og dermed give kunderne den fulde fordel af, at hele sortimentet produceres i Danmark, fortæller Michela Frimodt Pedersen, der står for marketing og salg i David Super-Light.
Et eksempel på en opgave, hvor David Super-Light har været med lige fra starten, er det relativt nye parcelhusområde Dalby Bakker ved Hedensted. Her har David Super-Light leveret gadebelysning til de første fire etaper.
– Vi vil gerne rådgive arkitekter, ingeniører og bygherrer, når det gælder alle former for udendørs belysning. Vi kan bidrage med løsninger, der overholder reglerne og giver den optimale belysning, så man undgår lysforurening eller risikerer at være til gene for omgivelserne, for eksempel beboerne i et parcelhuskvarter, siger Michela Frimodt Pedersen.
Hun er datter af Henrik Frimodt Pedersen, der ejer David Super-Light. Hendes mor og bror er også med i firmaet. Henrik Frimodt Pedersen overtog David Super-Light i oktober 1997, så 25-års jubilæet for ejerskabet er lige om hjørnet. Virksomheden blev dog startet i 1970 af Mogens Davidsen, som designede de første lamper.
Udendørsbelysning til ethvert formål
David Super-Light er i dag en af de førende danske producenter af udendørsbelysning, og gennem årene har designerne skabt en bred portefølje af produkter med mange innovative detaljer og et enkelt design, som netop er kendetegnet for lamperne fra Hedensted.
Virksomheden tilbyder også at udvikle lamper efter kundernes ønsker og er desuden behjælpelig med ombygningskit til nuværende lamper, så de kan blive konverteret til LED. Det har blandt andet Hedensted Kommune benyttet sig af.
Et stort produktområde er de såkaldte bed- eller pullertlamper til indkørsler, stier, havnemiljøer med mere.
– Her kan arkitekter og ingeniører med fordel tage os med på råd fra starten, så vi kan være med til at vælge eller udvikle en løsning med den rigtige afstand mellem lamperne, højde, lumen, watt med mere, siger Michela Frimodt Pedersen.
Udvalget af lamper er meget bredt og byder også på kobberlamper. David Super-Light’s løsninger vælges ofte, hvor der lægges vægt på både design og kvalitet.
– Alle lamper er varmgalvaniseret eller pulverlakeret, og vi yder 10 års garanti på rustgennemtæring, siger Michela Frimodt Pedersen. Hun tilføjer, at hvis en lampe udgår, garanterer virksomheden, at reservedele til len kan fås i endnu 10 år.
David Super-Light er også ekspert i vejbelysning, og kan rådgive om, hvor mange lamper, der skal bruges, og hvor høje de skal være ved at lave en lysberegning for at opfylde gældende lovkrav på eksempelvis cykelsti, offentlige parkeringsarealer eller lignende.
Spotlight til kirker, reklameskilte eller i tunneller er også en del af sortimentet.
En helt ny kategori er TOWER. Det er en meget robust serie af belysning, som er vandalsikret. Den fremstilles i meget modstandsdygtige materialer, blandt andet cortenstål.
Udstilling er åben 24-7
Ønsker man at kigge nærmere på mulighederne, er David Super-Light’s udendørs udstilling åben døgnet rundt, året rundt. Den ligger blot et par kilometer fra motorvejsafkørslen til Hedensted.
Væglamper udstilles indendørs, så her er det nødvendigt med en aftale.
David Super-Light’s lamper sælges gennem autoriserede el-installatører og Solar Light, der også har forhandlingen i Holland, Sverige og Norge. Endvidere har virksomheden agenter i Tyskland, Schweiz og Frankrig.