<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
cortex_1

Annonce

Facadedekoration på Børsen.

Cortex Facaderens løser specialiserede restaureringsopgaver med laser

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • IT og ny teknologi
  • Renovering
  • Tag og Facade
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Håndværker-portræt
  • 2026-08-31
  • | Af Astrid Helene Seier Ellemo
  • | Foto: Cortex

  • Udviklingen inden for facaderensning har taget et tigerspring inden for de sidste fem år, hvor laserteknologi kan tages i anvendelse til specialiserede restaureringsopgaver.

    Historiske bygninger kræver en særlig nænsomhed, når de skal opdateres i forbindelse med restaureringer. Facaden bliver typisk afrenset med metoder som f.eks. sandblæsning, silkeblæsning, eller hedvand. Den konkrete opgave bliver nøje gennemgået af Cortex Facaderens, så kunden præsenteres for den helt rigtige metode.

     

    cortex_3Gule mursten på Skydebanegade, øverste halvdel renset og nederste endnu kontamineret. Foto: Cortex

    – Vi lader os ikke fastlåse af en bestemt rensemetode, men tager altid fat i det bedst egnede værktøj til opgaven. Vi sælger ikke en rensemetode, men en specialiseret afrensning fra gang til gang. Gennem årene har vi oparbejdet stor erfaring og har bl.a. afrenset landemærker som Marmorkirken og Børsen med laser, siger Mads Grenaa Havgaard, entrepriseleder for laser hos Cortex, som har arbejdet inden for området i over 30 år og har ekspertise inden for de kendte afrensningsmetoder.

     

    Virksomheden trækker på flere metoder i en stor værktøjskasse, hvor lasermetoden er en af de mest skånsomme, da man ikke tilfører overfladen andet end lys. Laser renser overfladen uden at berøre den, hvilket betyder, at materialer præget af tidens tand vækkes til live igen.

     

    – Facader af sarte typer af sandsten, som historiske monumenter med f.eks. gesimsbånd, granitfigurer eller relieffer over hoveddøre, kan vi rense uden at tære på materialet. Lasermetoden blev taget i brug i 1990’erne, men det var både tidskrævende, kostbart og ressourcekrævende. I dag efterlader metoden stort set ingen støv og larmer heller ikke, forklarer Mads Grenaa Havgaard og fortsætter:

     

    – Der er siden 2020 sket en teknologisk landvinding fra, at vi før kunne rense et felt på 1 kvadratcentimeter ad gangen til nu 15 kvadratcentimeter ad gangen. Energiudladningen kan styres meget præcist til opgaven, så underlaget ikke påvirkes.

     


     

    Vækker begejstring

    Laser vælges som metode, når de andre værktøjer ikke egner sig til opgaven inden for renovering/restaurering. Mads Grenaa Havgaard omtaler laser som ”det nye sort”, da virksomheden oplever en stor efterspørgsel, selv om mange arkitekter og entreprenører ikke har hørt om det endnu.

     

    cortex_2Søjler ved Christians Kirken på Christianshavn. Foto: Cortex

     

    – Metoden kan designes til opgaven, som kan være alt fra at flå rust af skibe til at fjerne blyantstreger på papir uden at skade papiret. Vi har været velsignet af så mange forskellige opgaver inden for afrensning med laser, at vi fået dette speciale, siger Mads Grenaa Havgaard og uddyber:

     

    – Det er samtidig båret af den teknologiske effektivisering, som har reduceret vægten på udstyret fra 250 kg til 25 kg. Det har givet en bredere anvendelse, når man kan have den med sig på en lift eller på et stillads i 17 meters højde.

     

    cortex_5Laserrens af sandstensskulptur. Foto: Cortex

    Cortex har netop været med til at genskabe en del af fortidens bygningsarv i form af laserrensningen af facadestatuer på Børsen. Resultatet vækker ofte stor begejstring, da metoden kan bidrage med nogle afrensningsgrader, som man ikke kunne tidligere. Man kan afrense 100 års diesel-smog på byens historiske monumenter.

     

    – De næste opgaver er laserrensning af Amalienborg og Skydebanegade i København – f.eks. på Skydebanegade at trække den sorte kontaminering af stenene, der sidder i overfladen. Laseren opvarmer lynhurtigt forureningen til ekstreme temperaturer, så den omdannes til gas og plasma (laser-ablation), forklarer Mads Grenaa Havgaard og fortsætter:

     

    – Fordi processen sker på nanosekunder, når varmen ikke at trænge ind, og underlaget skånes maksimalt. Efterspørgslen er gået fra 50 til 1.000 kvm om året inden for de sidste fem år. Og så kan metoden udføres næsten 100 pct. CO2-neutralt.

     

    Laserrensning er indtil videre anvendt meget så steder, da det stadig er en forholdsvis ukendt metoden inden for bygningsbevaring. Derfor findes der eller ikke en uddannelse i det. Det er et område med autodidakte specialister, som har lært metoden gennem alsidige opgaver.

     

    – Vi håber at udbrede kendskabet til lasermetoden, da den til de rette opgaver er et værktøj, der kan nå nye højder, slutter Mads Grenaa Havgaard.

     


     

    Anbefalede artikler