<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
93f304dc44d82836_800x800ar

Chicago Pneumatic lancerer en avanceret sejtrækkende slagnøgle

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • 2021-08-12

    Den nye CP86-serie fra Chicagos Pneumatics består af fire kraftige batteridrevne slagnøgler med et drejningsmoment på 300 – 8100 Nm. Serien er den første på markedet med en app, der blandt andet giver øjeblikkelig feedback på opgavens udførelse.

    Hver model i den nye serie fås i tre varianter, der er tilpasset til forskellige arbejdsopgaver, og den nye CP86-serie er tilpasset til barske opgaver inden for energi-, mine-, bygge- og jernbaneindustrien, eksempelvis til olie- og gasledninger, vindmøller og tunge køretøjer.

    - Den nye CP86-serie består af avancerede 36 V-slagnøgler med modhold og omfatter fire modeller, der er tilpasset til hårdt arbejde i sværindustrien og til arbejde med tunge køretøjer, fortæller Peter B. Nilsson, nordisk salgschef hos Chicago Pneumatic. Og inden for hver modelserie er der også tre forskellige varianter, hvoraf to er forbundet til en app til kvalitetssikring og sporing. Valg af slagnøgle afhænger af, hvilke krav opgaven stiller.

    1628773695-dff-ad22cbe1120c4901_800x800ar



    Grundmodellen CP86 er udstyret med et display, som blandt andet viser det indstillede drejningsmoment og batteristatus. Denne model har et maksimalt drejningsmoment på 8.100 Nm. Samtlige modeller har sikkerhedsfunktioner for brugeren, f.eks. en anden startknap og et ergonomisk håndtag, der giver det bedst mulige greb.

    Opkoblede C- og CQ-modeller til kvalitetssikring og sporing

    CP86-C (Connected) kan via Bluetooth kobles til mobilen og CPLinQ-appen, der viser alt fra ydeevne og værktøjsstatus til rapporter om gældende tilspænding. Den advarer også om eventuelle driftsforstyrrelser, som gør, at brugeren kan forudse eventuelle værktøjsproblemer, før de opstår, og foretage forebyggende vedligeholdelse. Med værktøjets P-tilstand kan man gemme og downloade forskellige applikationer og desuden vælge drejningsmoment eller momentvinkel. De forudindstillede applikationer sikrer, at der ikke indstilles forkerte værdier og forkert tilspænding.

    - Vores mest avancerede model, CP86-CQ, er også koblet til CPLinQ-appen, men tilbyder i modsætning til C-modellen en mere opbygget back-end til kvalitetssikring, sporing og lagring af data i forbindelse med alle værktøjsapplikationer samt historik, siger Peter B. Nilsson.  Med alle de tilgængelige dataoplysninger kan brugeren spare tid og nedbringe fejlraten. Desuden indeholder oplysningerne detaljer, der er nødvendige af hensyn til kvalitetssikring af arbejdet.

    Tilstanden P-set gør det muligt at reducere risikoen for menneskelige fejl i forbindelse med indstilling af drejningsmoment og momentvinkel, således at arbejdet udføres korrekt.

     

    1628773721-rz6-bc6cd9f5f6ce1d88_800x800ar
    1628773721-7s4-bfa2a014007cdc4b_800x800ar
     
     



    Læs også:

    Test af HILTI slagnøgle: Vil være mange håndværkeres yndlingsværktøj


    Høj nøjagtighed

    Den batteridrevne CP86-serie har en konstant tilspændingshastighed på op til 10 rpm, hvilket giver optimal kontrol, og tilbyder høj præcision på op til +/- 4%. Den høje nøjagtighed sikrer, at boltene strammes korrekt, og forhindrer over- og understramning, således at boltene ikke beskadiges. Nøjagtigheden gør også, at man undgår at skulle efterspænde bolte og møtrikker, hvilket sparer tid.

    Nyudviklet batteri

    Det nye kompakte 36V/2.5 Ah-batteri muliggør lang brug. Den høje cyklushastighed på mere end 250 cyklusser pr. opladning er næsten 50 procent højere end andre værktøjer i samme klasse. Batteriet har desuden en høj afladningskapacitet, hvilket gør det muligt hele tiden at opnå det rette drejningsmoment. 

    Chicago Pneumatic 

    Siden 1901 har Chicago Pneumatic (CP) stået for pålidelighed og fokus på kundernes behov, med konstruktions-, vedligeholdelses- og produktionsværktøjer og kompressorer designet til specifikke industriformål. I dag har CP global rækkevidde med lokale forhandlere overalt i verden.


    Chicago Pneumatics mål er at levere optimal global service og lokal support til vores kunder inden for autoværksteder, industri og konstruktion via en dedikeret produktporteføjle og et stærkt netværk af autoriserede forhandlere. Vi skaber merværdi ved at levere den optimale løsning til dine behov baseret på årtiers erfaring.

    Anbefalede artikler