Byggepladsens største ressource ligger ikke i data, men i anvendelsen
Det er positivt, at byggeriet investerer i data og digitale værktøjer for at understøtte effektivisering og bæredygtighed på byggepladsen. Men netværksdirektør i ConTech Lab, Nanna Birkedal, fremhæver, at data først skaber værdi, når de fører til ændret adfærd.
Vi har som branche brugt mange år på at optimere det, der sker, før byggeriet går i gang. Vi arbejder med klimaberegninger, materialevalg og projektering, og vi investerer i digitale værktøjer, der skal hjælpe os med at træffe bedre beslutninger.
Men hvad med det, der sker, når byggepladsen åbner?
Her træffes hver eneste dag hundredvis af små beslutninger, som har stor betydning for både klimaaftryk og økonomi. En gravemaskine, der står i tomgang under frokostpausen. En skurvogn, hvor varmen kører hele natten. Materialer, der ender som blandet affald, selvom de kunne være genbrugt eller sorteret korrekt.
Nanna Birkedal
Hver for sig virker det som småting, men tilsammen udgør de et betydeligt ressourceforbrug.
Denne problematik blev en vigtig indsigt i et ConTech Lab-projekt, hvor man ville undersøge, hvordan branchen kan blive bedre til at forstå og styre det forbrug. Sammen med entreprenører, forskere og teknologileverandører blev der arbejdet på at skabe fælles metoder til at indsamle data om energi, brændstof og affald på otte danske byggepladser.
Hypotesen var, at det, der ikke måles, kan ikke forbedres. Samtidig blev projektet også født ud af en erkendelse af, at behovet for valide ressourcedata kun bliver større i de kommende år, hvor dokumentationen af CO₂-udledningen fra byggeprocessen (de såkaldte A4 og A5-moduler i Bygningsreglementet) får en stadig større betydning. Men hvis vi kun ser data som noget, der skal samles ind til en rapport eller et regneark, går vi glip af den største gevinst. Nemlig at bruge data til at skabe handling.
Viden skal præsenteres lige dér, hvor beslutningen træffes
Projektet brugte sensorer og andre typer dataindsamling til at afdække ressourceforbruget, og pege på forbedringspotentialer. Problemet er bare, at hvis disse vigtige indsigter alene bor i en rapport, som bæredygtighedslederen er den eneste der læser, så er der stadig lang vej til den nødvendige adfærdsændring der kræves af dem, der står ude på selve pladsen, og som er dem der skal være med til faktisk at nedbringe ressourceforbruget. Værdien opstår nemlig først, når dataene fører til ændret adfærd: at motoren slukkes, timeren sættes, og affaldet sorteres.
Det er også derfor, at et af de vigtigste resultater fra projektet ikke udelukkende blev bedre og ensartet digital registrering, men et handlingsorienteret byggepladskit, som gør det let for dem på byggeriet at tage de små skridt, der hver dag kan spare materialer, energi og penge på pladsen.
Projektet handlede ikke kun om at måle ressourceforbrug, men også om at omsætte data og erfaringer til adfærd. Byggepladskittet er derfor bindeleddet mellem data og praksis: Vi ved mere om, hvor spildet opstår, og nu giver vi branchen et enkelt værktøj til faktisk at gøre noget ved det.
Digitaliseringen må ikke være et mål i sig selv
Kittet er et praktisk hjælpemiddel til byggeledere og håndværkere, der gør det lettere at skabe gode vaner omkring ressourcer. Noget, der kan hænge i skurvognen eller ved affaldsstationen og fungere som en synlig påmindelse om de handlinger, der kan reducere spild af energi, materialer og brændstof.
Adfærdsdesign viser, at mennesker ikke nødvendigvis ændrer vaner, fordi de har læst en rapport. De ændrer vaner, når de bliver mødt af den rigtige information på det tidspunkt, hvor beslutningen skal træffes. Derfor er kittet bygget op omkring enkle visuelle budskaber og nøje udvalgte handlinger man let kan efterleve fremfor lange instruktioner.
Læringerne fra projektet har samtidig peget på en essentiel detalje for hele den digitale udvikling i byggeriet. Vi har brug for flere og bedre data, der kan give os indsigt i, hvor og hvorfor ressourcerne bliver brugt. Men digitaliseringen må ikke blive et mål i sig selv. Den virkelige succes er ikke, hvor mange datapunkter der indsamles, men om data hjælper os med at bygge smartere.
Lykkes det, kan branchen ikke bare leve op til nye dokumentationskrav, men også reducere CO₂-udledninger, minimere byggespild og skabe en mere produktiv byggeplads.
Byggepladskittet kan downloades gratis af alle
FAKTA OM BYGGEPLADSKITTET
Kittet indeholder en handlingsorienteret guide med råd, tal og hurtige gevinster inden for:
- Affaldssortering – hvor skiltning og én ekstra genbrugscontainer kan reducere bunken af blandet affald med en femtedel.
- Tomgangsstyring – hvor tomgangsstop kan skære 18 % af dieselforbruget.
- Strømplanlægning – hvor du kan spare markant på strømregningen og CO₂-aftrykket ved at lave energitunge aktiviteter, når strømmen er grønnest.
For hvert område får du tre konkrete ting, man kan gøre allerede i morgen. Kittet indeholder desuden klistermærker og A3-plakater designet til at nudge adfærd. De kan printes og hænges op i skurbyen, ved containere eller andre synlige steder på pladsen.
Kittet er en del af projektet ”Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen” (januar 2023 – december 2025). Projektet havde til formål at teste teknologi og skabe en fælles dataplatform, der skaber incitament for et minimeret ressourceforbrug på byggepladsen.
Projektet blev gennemført af ConTech Lab i samarbejde med MT Højgaard Danmark, Pihl & Søn A/S, Per Aarsleff A/S, CG Jensen A/S, Enemærke & Petersen a/s, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, FORCE Technology, Molio - byggeriets videnscenter, SiteHub og Xtellio og blev støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
FAKTA OM CONTECH LAB
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.