<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Bygma_hero

Byggekoncern sætter pop-up trælast op på Roskilde Festival

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • IT og ny teknologi
  • Træ
  • Målbar bæredygtighed
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Nedrivning
  • 2026-06-16
  • | Af Redaktionen

  • Bygma er ny leverandør af byggematerialer til Roskilde Festival. Samarbejdet har fokus på dokumentation, genanvendelse og mere ansvarlig festivalopbygning.

    Bygma er blevet valgt som partner til at levere materialer til Roskilde Festivals boder, hegn, afskærmninger, installationer på festivalområdet.

    Aftalen omfatter også en pop-up trælast på festivalpladsen, hvor frivillige og samarbejdspartnere kan hente materialer og få faglig rådgivning under opbygningen af festivalen.

    Ifølge Michael Boie, CCO i Roskilde Festival Gruppen, har dokumentation og ansvarlighed været blandt de væsentlige parametre i valget af leverandør.

    – Vi har valgt Bygma som partner, fordi de fra første færd har udvist en professionel tilgang til opgaven og leverer på et højt niveau. Samtidig har de fokus på bæredygtighed og kan dokumentere materialernes oprindelse samt ansvarlighed gennem hele processen. Bygmas tilgang til take back-ordninger, hvor materialer genanvendes, har også været afgørende for vores valg, siger Michael Boie i en pressemeddelelse.

    Han fremhæver desuden, at festivalen lægger vægt på samarbejdspartnere, der arbejder med grøn omstilling og cirkulær økonomi.

    Genanvendelse af byggematerialer

    Samarbejdet skal blandt andet understøtte festivalens arbejde med genanvendelse af byggematerialer og dokumentation i værdikæden, og Lasse Reimers, direktør i Bygma Roskilde, ser samarbejdet som en mulighed for at bidrage til en mere ansvarlig festivalopbygning.

    – Med en pop-up-trælast på pladsen kommer vi tættere på både opbygningen og de mange frivillige, hvilket gør det muligt at levere materialer og vejledning hurtigt og effektivt, siger Lasse Reimers.

    Genanvendelse er et vigtigt element i samarbejdet. Her skal Bygmas samarbejde med nedrivningsvirksomheden LH Hockerup og den socioøkonomiske virksomhed Sct. Clara Mølle bidrage til at forlænge materialernes levetid efter festivalen.

    Fokus på dokumentation og logistik

    Ifølge parterne skal aftalen styrke arbejdet med dokumentation, gennemsigtighed og ansvarlig materialeanvendelse i forbindelse med festivalens opbygning.

    Bygma oplyser desuden, at hovedparten af leverancerne fra afdelingen i Roskilde vil blive gennemført med ellastbil, mens mindre leverancer sker med elbil. Virksomhedens trucks i Roskilde er ligeledes eldrevne.

    Fakta om samarbejdet

    - Bygma leverer byggematerialer til Roskilde Festivals opbygning.

    - Der etableres en pop-up-trælast på festivalområdet.

    - Hovedparten af leverancerne sker med ellastbil.

    - Bygma tilbyder take back-ordninger med fokus på genanvendelse af materialer.

    - Alt træ fra Bygmas lagre er FSC- eller PEFC-certificeret.

    - Bygma samarbejder med LH Hockerup og Sct. Clara Mølle om genanvendelse af byggematerialer.

     

    Læs flere artikler om løsninger til mere bæredygtigt byggeri

    Anbefalede artikler