<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
undefined

Bygge- og Anlægsavisen #6 - 2024

  • 2024-11-04

    Fremtiden tilhører dem med evnen til at samarbejde og tænke fremad



    I denne udgave af Bygge- & Anlægsavisen kan du læse et portræt af Morten Rosenberg fra smedevirksomheden CPH Steel om hans rejse gennem årene, som er styret af en drivkraft til hele tiden at gøre tingene bedre end i går. For ham er det gode samarbejde helt essentielt i byggebranchen, og han fremhæver vigtigheden ved at være et team og være med til at strække andres ideer. Som smedevirksomhed har man en stor faglig viden, og kan ifølge Morten Rosenberg spille en vigtig rolle i at gøre arkitekter og ingeniørers visioner konkrete.

    Vi taler også med digitaliseringsekspert Mike Ransby fra Byg Digitalt om, at der er skyllet en bølge af bæredygtighedskrav ind over byggebranchen. I forhold til de kommende krav til sommer 2025 står man fortsat på egne ben i de enkelte virksomheder, og her ser Mike Ransby et stort potentiale i partnerskaber, hvor man via digitale helhedsløsninger etablerer tættere former for samarbejder mellem rådgivere, entreprenører, digitale specialister, materialeleverandører, LCA- konsulenter og softwarevirksomheder.

    Tømrermester Anders Mølgaard fra BurntWood har et mål om at udbrede den ældgamle metode til at imprægnere træ på ved at brænde overfladen. Det fjerner alle sukkerstoffer og evnen til at suge vand, så der ikke kan dannes råd. Han ser et stort potentiale i metoden for at genanvende meget mere træ som ellers ville blive kasseret, men her er der stadig forhindringer i lovgivningen for den slags innovation.

    Nedriver Lasse Hockerup fra LM Hockerup ser også frem til sommeren 2025, hvor vi møder den nye lovgivning om selektiv nedrivning. Den vil kræve et bedre samarbejde på tværs af byggebranchen, og her drømmer Lasse Hockerup om, at man allerede i projekteringen indtænker nedriveren, så man allerede nu ved, hvordan bygningerne om 50-100 år skal skilles ad igen.

    God læselyst.



    Anbefalede artikler