<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Formand

Rolf, formand hos CG Jensen A/S

BFA Bygge og Anlæg og CG Jensen sætter fokus på god modtagekultur

  • Byggepladsen
  • Arbejdsmiljø
  • Sikkerhed
  • 2021-08-16
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

    Forskning viser, at der sker flere ulykker blandt nyansatte, bl.a. fordi det kan være svært at stille spørgsmål, når man gerne vil gøre et godt indtryk. Derfor er det vigtigt at tage godt imod nye ansatte og få dem med i fællesskabet på arbejdspladsen. Ny hjemmeside fra BFA Bygge kan hjælpe virksomheder i gang.

    Når man er med i fællesskabet på arbejdspladsen, øger det trivslen og risikoen for ulykker bliver mindre. For unge og udlændinge kan tryghed og tillid til lederen og kollegaerne være særlig vigtig for, at man kan føle sig som en del af fællesskabet. Derfor har BFA Bygge og Anlæg nu  samlet gode råd, opmærksomhedspunkter og ideer på den nye hjemmeside - https://bygpaagodmodtagelse.dk - om god modtagelse af nyansatte, herunder unge og udenlandske medarbejdere. Hjemmesiden er baseret på erfaringer fra en række virksomheder, mestre og ansatte på forskellige niveauer, fagskoler, lærlinge, organisationer, jobcentre m.m., som bl.a. fremhæver tid til modtagelse, fælles retningslinjer for en modtagelse tilpasset den nye og for orientering af kollegaerne.

     

    - Fra mit synspunkt er det helt klart: God modtagelse er lig med god sikkerhed – også efterfølgende, siger Johnny, som er bygningsstruktør hos CG Jensen A/S, og som lægger vægt på at være høflig og venlig overfor nye kollegaer, fortælle hvem han er, og hvordan tingene foregår på pladsen.

     

    Kollega CGJensenJohnny, bygningsstruktør hos CG Jensen A/S

     

    hjemmesiden kan man også finde:

    • Tjekliste for god modtagelse
    • Oversigt over lovkrav til oplæring og instruktion
    • Postkort/opslag til mestre og kollegaer med opmærksomhedspunkter – som kan hænges op på kontoret eller i skurvognen.

     

    - Hvis vi har en åbenhed og nogle medarbejdere, der snakker sammen, så holder de hinanden oppe på, at det skal være sikkert for os alle sammen, siger Rolf, som er formand hos CG Jensen A/S, og som lægger vægt på, at den nye skal føle sig velkommen, føle han hører til og ikke stå alene.

     

    Film og udtalelser

    I fire korte film kan man foruden Johnny og Rolf høre lærlingen Emma fortælle om, hvad en god modtagelse har betydet for hendes motivation og arbejdsglæde, og den nyansatte Gry fortælle om, hvordan man som nyansat selv kan bidrage til en god modtagelse.

     

    De fire film kan ses her

     

     

     

    Hjemmesiden er lavet af BFA Bygge og Anlæg med støtte fra Velliv Foreningen, DI/Dansk Byggeri og 3F.

    Anbefalede artikler