Billede1

Ekstra sand er lagt på ny asfalt for at skjule fejl

Advarsel: Asfaltpirater hærger igen i Danmark

  • Anlæg
  • Byggepladsen
  • Veje og Infrastruktur
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2025-05-16
  • | Af Redaktionen

    Asfaltindustrien advarer mod omrejsende asfaltpirater, der tilfældigt kommer forbi med overskydende asfalt og kan tilbyde ’billigt asfaltarbejde’. Det er oftest meget mangelfuldt asfaltarbejde.

    Billede2hghgDer kan komme fodaftryk, hvis asfalten er for blød

    I både Østjylland og på Fyn er der i seneste tid observeret såkaldte asfaltpirater, som tilbyder “billigt asfaltarbejde” med den forklaring, at de har overskydende materiale fra en nærliggende opgave. Men ifølge Asfaltindustrien er der god grund til at være skeptisk.

    - Det er et landsdækkende problem. Vi ser, at asfaltpiraterne slår til, hvor de kan, og de opererer uforudsigeligt og bredt, siger Jakob Svane, administrerende direktør i Asfaltindustrien, i en pressemeddelelse.

    Dårligt udført arbejde og ingen reklamationsret

    Asfaltpiraterne er typisk engelsktalende og forsøger at lokke kunder til med lavere priser. Men konsekvensen af at takke ja til deres tilbud kan være dyrt, advarer Asfaltindustrien.

    - Det er ærgerligt, at disse pirater sværter asfaltbranchens rygte til. Danske asfaltvirksomheder arbejder professionelt og planlagt og ingen i branchen kører rundt med varm asfalt og tilbyder asfaltarbejde spontant, siger Jakob Svane.


    Har asfaltpiraten være der?

    Hvis man har været udsat for en asfaltpirat, er der ofte ingen muligheder for  at få fejl og mangler udbedret – for piraterne er typisk over alle bjerge og ikke til at finde igen. I mange tilfælde står man så tilbage med en dårlig udført belægning, som enten må tages helt af eller dækkes til.

    Derfor er det vigtigt hurtigt at få faglig rådgivning om, hvordan skaden kan minimeres. Man kan nemlig undgå nogle udgifter til opgravning og bortkørsel ved i stedet at få udlagt et ekstra lag korrekt asfalt – men det kræver, at man får reageret i tide, mens underlaget stadig kan bære.

    Billede3oiljAsfaltpiraterne laver så tynde belægninger, at ukrudt og græs stikker op gennem

    Vær på vagt over for pres og kontant betaling

    Asfaltindustrien opfordrer til at udvise sund skepsis over for uopfordrede tilbud. Især hvis der lægges pres på for hurtig accept og kontant betaling.

    - Spørg altid ind til virksomheden: Hvad hedder de? Har de et CVR-nummer? Kan de fremvise referencer og tidligere arbejde? Hvis ikke, er der al mulig grund til at holde sig væk, lyder rådet fra Jakob Svane.

    Mistænkelig adfærd bør indberettes til politiet, så myndighederne kan gribe ind over for de omrejsende asfaltpirater. Asfaltindustrien repræsenterer danske virksomheder, der producerer og udlægger asfalt, og arbejder for ensartede standarder og kvalitetskrav i branchen.

    3 gode råd for at undgå asfaltpirater

    - Sørg for at få alle aftaler skriftligt (pris, levering, belægningstype og forarbejde).
    - Tjek virksomheden (bl.a. på www.cvr.dk).
    - Tjek om tilbuddet passer til opgaven og få et alternativt tilbud fra et anerkendt asfaltfirma.

    Læs mere om udviklingen lige nu inden for vedligehold af veje og infrastruktur

    Anbefalede artikler