A. Enggaard med tilfredsstillende resultat trods udfordret ejendomsmarked
A. Enggaard-koncernen havde i 2023 et travlt år med store projekter på landsplan. Trods afmatning på ejendomsmarkedet og stigende byggepriser, leverede virksomheden et solidt resultat takket være en stærk ordrebog.
A. Enggaard-koncernen, en familieejet virksomhed i 3. generation, nåede i 2023 en omsætning på 2,6 milliarder kroner. Selvom dette var en mindre tilbagegang fra året før, er det stadig den næsthøjeste omsætning i virksomhedens 80-årige historie. Resultatet efter skat var 138,3 millioner kroner, en betydelig nedgang fra tidligere år.
- Det har været endnu et travlt år med mange spændende projekter på tværs af landet. De høje priser og det høje renteniveau har påvirket resultatet, men vi er tilfredse set i lyset af de svære markedsvilkår, siger Asger Enggaard.
Målsætning om at skabe attraktive byrum og gode rammer for byliv
- Enggaard kunne i 2023 fejre sit 80-års jubilæum med en stor fest for alle medarbejdere og deres partnere på Vridsløselille Statsfængsels gamle grund i Albertslund, hvor virksomheden sammen med PKA står bag et stort byudviklingsprojekt.
- Enggaard har over de sidste år udviklet sig til en stærk bygherre, byudvikler og driftsvirksomhed, hvilket har resulteret i succes med langsigtet byudvikling og drift. Gennem 2023 blev det strategiske partnerskab med PKA yderligere styrket, og de fællesejede ejendomme har nu en samlet værdi på over fem milliarder kroner.
- Vi har 4.000 boliger og 100.000 m2 erhvervslejemål på vej i samarbejde med PKA. Vi arbejder målrettet på at skabe attraktive byrum og gode rammer for byliv og fællesskab, siger Asger Enggaard.
Af større byudviklingsprojekter nævnes Vridsløse i Albertslund, Gellerup og Sydhavnskvarteret i Aarhus, den indre havn og Banebyen i Odense samt Spritten, Østre Havn og Stigsborg Brygge i Aalborg.
For at fremme den grønne omstilling i byggeriet, startede A. Enggaard og PKA i 2023 et nyt initiativ med testbyggerier. De første tre huse i Tranders Høje, Aalborg, er bygget med halmbaserede elementer og hempcrete-blokke, hvilket har reduceret CO2-udledningen med 60 %. Flere testbyggerier i Aarhus og København er under planlægning.
Udvalgte projekter afleveret i 2023
- 386 lejeboliger på Stigsborg Brygge i Aalborg
- Kontorhuset KANT på 6.500 kvm på Østre Havn i Aalborg
- 5.500 m2 tilbygning til Novo Nordisk i Hjørring
- 123 lejeboliger og friplejehjem i Gellerup
- 50 lejeboliger i Slagteribyen i Odense