<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Test af Makita Skruemaskine med forsats: En fin og let sag

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • Test af værktøj, varevogne og udstyr
  • 2019-10-01
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

    Denne 18 V skruemaskine er beregnet til gipsskruer og derfor specielt egnet til fiber-/gips arbejde. Maskinen har trinløs variabel hastighed og LED lys. Forsatsen (199146-8) gør maskinen velegnet til skruer på bånd, hvilket giver en hurtigere og mere effektiv hverdag.

    Steffen Slott Jørgensen bemærker først størrelsen og vægten på den lille skruemaskine fra Makita:

     

    - Det er en meget lille, men lækker sag. Den vejer og larmer det halve af den, jeg bruger til hverdag ude hos Hofmann. Den virker måske også en smule mere skrøbelig, men det er måske bare en fornemmelse. Jeg taber ofte min skruemaskine, når jeg render op og ned af stigerne, så den skal jo kunne holde til noget. Men generelt bliver værktøjet mere og mere robust.

     

    - Sådan som du kaster rundt med dine skruemaskiner, forstår man jo pludseligt hvorfor, der er hjelme-påbud på byggepladsen, griner Peter Johnny Hansen og fortsætter:

     

    - Men for at være mere seriøs, så syntes jeg, at størrelse og vægt er et plus her. Det er jo ikke os alle, der har de største overarme, og når den samtidig ligger godt i hånden, så er den faktisk optimal til en lang dags arbejde.

     

     

     

    - Der er luftudtag i toppen, og det er super godt, når man arbejder med fibergips, da det fjerner støvet, indskyder Steffen Slott Jørgensen og fortsætter:

     

    - Jeg syntes dog, at den clip, der sidder på selve maskinen, er mærkeligt placeret. Den kan jo ikke hænge i bæltet på den måde, og jeg kunne forestille mig, at den ville forsvinde i næste version. Man ender jo kun med at bruge den clip, man kan sætte på håndtaget.

     

    - Der måtte også godt være et sted til at placere ekstra bits, siger Peter Johnny Hansen.

     

    Herefter går turen til eleverne fra ZBC Erhvervsskole. Her er Mads Buch især glad for skruemaskinen:

     

    - Forsatsen fungerer upåklageligt og er nem at tage og sætte på. Man skal jo bare hive lidt, og så ryger den af uden besvær. Generelt synes jeg, at den er et godt skridt op ad i forhold til tidligere generationer af gipsskruemaskiner.

     

     

    Tekniske Specifikationer:

    Makita Skruemaskine LXT DFS452Z med forsats

    Gipsskrue kapacitet: 4,2 mm

    Bitlængde: 25 mm

    Omdrejninger: 0-4000

    Vægt /målt EPTA   1,5 - 1,8 kg

    Lydtrykniveau: 72 dB(A)

    Støjusikkerhed: 3 dB(A)

    Vibrationsniveau: ≦ 2,5 m/s²

    Vibrationsusikkerhed: 1.5 m/s²

    Forsats skruelængder: 25-55 mm.

     

    Stor tak til Carl Møller Trælast

    Bygge- & Anlægsavisen har i værktøjstesten fået lov at benytte værkstedet hos Carl Møller Trælast på Sølvtorvet i centrum af København, som også kan lånes af butikkens kunder. Butikschef Ida Sofie Prien var en god samarbejdspartner, og hun kunne heller ikke lade være med at deltage i værktøjstesten. Carl Møller Trælast har et stort udvalg af hånd- og el-værktøj, el-artikler, isenkram, maling, arbejdstøj og lister i træ til både private og professionelle. Vi mærkede tydeligt, at man i Carl Møller lægger vægt på den tætte kontakt og høje serviceniveau, hvor man som kunde går ud af døren med en god oplevelse.



    Bygge- & Anlægsavisens håndværkerpanel


    Mads Buch er i gang med at uddanne sig til tømrer ved  ZBC Erhvervsskole – og er sjakbajs for testpanelets to andre elever fra ZBC.

     


    Ruben Wollenberg er i gang med at uddanne sig til tømrer ved  ZBC Erhvervsskole.

     


    Rasmus Andersen er i gang med at uddanne sig til tømrer ved  ZBC Erhvervsskole.

     


    Lasse Buch Olesen er murer hos  Jeudan, hvor han primært laver facadearbejde på fredede ejendomme i København.

     


    Peter Johnny Hansen er faglærer på  Roskilde Tekniske Skole og er også skolens  Skills- og talenttræner og er uddannet møbel- og bygningssnedker.

     


    Steffen Slott Jørgensen er i gang med at uddanne sig til bygningssnedker på  Roskilde Tekniske Skole, og har vundet  DM i Skills i bygningssnedkerkatego
    Anbefalede artikler