<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Byggeri_renovering_1920
Annonce

Svanemærket: Et stærkt redskab til grøn renovering

  • Materialer og Løsninger
  • Målbar bæredygtighed
  • 2020-11-10

    En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer også, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Og så er der samtidig fokus på genanvendelse af byggematerialer.

    Mange bygninger i Norden har nået renoveringsalderen. Cirka 65 procent af vores bygninger er opført før 1980, og skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2019.

     

    Bygningsejere, almene boligselskaber og kommuner står dermed overfor at skulle renovere en stor del af deres bygningsmasse i løbet af de kommende år. Og der er tale om rigtig mange m2, idet den samlede danske bygningsmasse i 2018, udgjorde ca. 742 mio. m2.

     

    Det betyder, at der er et stort miljø- og klimapotentiale – og at Svanemærket, som 9 ud af 10 danskere kender, kan være et stærkt redskab at arbejde med. 

     

     

    Den svanemærkede renovering

    En bygning, der har gennemgået en svanemærket renovering, er kendetegnet ved:

     

    1. Lavt energibehovefter renovering. Svanemærket kræver, at bygningen efter renovering skal have et lavt energibehov. Vælger man en svanemærket renovering er man altså med til at sikre, at bygningsreglementet for energirenovering bliver efterlevet. Dette sikrer både en lav klimabelastning i husets fortsatte levetid og en lav energiregning for ejeren af bygningen.

     

    1. Grundig miljøsanering. Bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundheds- og miljøskadelige stoffer, og der er taget hånd om farlige materialer og farligt affald.

     

    1. Godt indeklima kortlægning af kemikalier i eksisterende materialer samt skrappe kemikaliekrav til nye materialer og produkter. Fx kræver Svanemærket en kemisk analyse af flere stoffer i eksisterende materialer end almindelige miljøkortlægninger gør. Samtidig er grænseværdierne for uønskede stoffer lavere end myndighedernes krav. Nye byggeprodukter, materialer og kemiske produkter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A, S og F ikke er tilladt i byggeriet, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC.

     

    1. Fremme af genanvendelseaf bygningsdele, byggevarer og -materialer. For at begrænse brugen af ressourcer stiller Svanemærket krav om, at der skal udarbejdes en plan for bevaring og genbrug af bygningsdele og -materialer. Der skal ligeledes udarbejdes en logbog, som sikrer overblik over, hvilke materialer og kemiske produkter der indgår i byggeriet, og hvor de er placeret. Dette øger muligheden for senere genanvendelse – og er med til at fremme den cirkulære økonomi.

     

    Hvilke bygninger kan opnå en svanemærket renovering?
    Parcelhuse/rækkehuse, lejligheder, ældreboliger og lign., fritidshuse og -lejligheder, skoler og daginstitutioner samt kontorbygninger kan opnå en svanemærket renovering, hvis omfanget af renoveringen, eksklusive nedrivning, udgør mindst 25 % af bygningens værdi (eksklusive grundværdi) – eller hvis renoveringen omfatter 25 % af klimaskallens ydre.

     

    Om Svanemærket

    Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.

    93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

     

    Anbefalede artikler