<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1
Annonce

Entreprenør viser social ansvarlighed under coronakrisen

  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2021-06-18
  • | Af Rune H Jensen

    Hos Fårup Byg og Montage ApS ønsker man at vise socialt ansvar over for medarbejdere, der mistet deres indtægtskilde under pandemien. Det erfarne montagefirma dækker en bred vifte af arbejdsområder og prioriterer kvalitetshåndværk til både private og erhverv over hele landet.

    Coronaen har som bekendt haft alvorlige konsekvenser – også for en lang række virksomheder landet over. Det har man således mærket hos Fårup Byg og Montage ApS, hvor man nu rækker en hånd ud på vegne af de medarbejdere, der har mistet deres job under pandemien pga. en samarbejdspartners konkurs:

     

    -Vi føler det som vores ansvar at finde opgaver til de medarbejdere, der har mistet deres arbejde pga coronaen. Vi har masser af opgaver i Nordjylland, men vores tidligere partner på Sjælland, hvor vi ikke er så store på markedet, er gået konkurs, så derfor vil det være oplagt at gøre brug af deres gode kvalifikationer på Sjælland, fortæller Nils E. Bøgh Rasmussen fra Fårup Byg og Montage ApS.

     

    5

     

    Medarbejdere klar til konkrete opgaver
    Han forklarer, at en del medarbejdere som følge af COVID-19 og en samarbejdspartners konkurs har mistet deres arbejde, og at Fårup Byg og Montage derfor har besluttet at leje sine håndværkere ud til en fordelagtig pris gennem virksomheden i samarbejde med flere jobcentre i landet:

     

    -Målet er at hjælpe så mange som muligt tilbage i branchen, hvor der heldigvis fortsat er brug for hænder. Vores håndværkere er i stand til at udføre en bred vifte af opgaver, og vi sikrer, at de har de rette kompetencer, som passer til netop det, en virksomhed søger, siger Nils E. Bøgh Rasmussen, og konkretiserer:

     

    -Det kan være en erfaren medarbejder til en kortere periode, ekstra hjælp til en bestemt opgave, aflastning under ferie – eller et fast samarbejde med stabile håndværkere. Så hvis man står og mangler en håndværker, skal man ikke tøve med at kontakte os.

     

    Hos Fårup Byg og Montage har man mange års erfaring i bygge- og montagebranchen og kan varetage alt fra lofter og gulve til badeværelser og træterrasser – eller montering og tilpasning af f.eks. et køkken. Fleksibilitet i arbejdsområderne er kendetegnende for virksomheden, der også udfører kvalitetsbevidst nedrivnings- og nedbrydningsarbejde, som overholder de påkrævede miljømæssige standarder for nedrivning og miljøsanering inkl. deponering, transport og logistik. Fårup Byg og Montage står bag mere end 200 nedrivningsopgaver for både private og erhverv med henblik på nybyggeri og er således en erfaren og kompromisløs aktør på området.

     

    6

     

     

    Nytænkning med ny mand ved roret
    Initiativet er et led i kæden af nytænkninger hos Fårup Byg & Montage. Den da 29-årige markedsøkonom Martin Frederiksen overtog virksomheden i begyndelsen af 2020 omkring coronaens indtog, og siden har innovation, vækst og samarbejde været centrale nøgleord:

     

    - Vi skal hjælpes ad i branchen, og vi skal sparre med og give hinanden nye ideer. Det nytter ikke, at vi kun ser hinanden som konkurrenter, for det undergraver branchen, og det er der allerede nok, der gør i forvejen. I Fårup Byg & Montage så jeg en virksomhed, der kunne vækste selv i en svær situation, som mange firmaer er blevet sat i med coronaen. Vi sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde til en rimelig pris, vi tror på etik og samarbejde og vil gerne videreudvikle os med bl.a. digitalisering og markedsføring. Det er også med ønsket om at udvise socialt ansvar, at vi vil etablere samarbejder med branche- og fagforeninger – og altså hjælpe dem, der gerne vil, men desværre står uden arbejde, siger Martin Frederiksen.

    2
    Anbefalede artikler