Test af Hilti Stiksav: En længe ventet Danmarkspremiere
Hiltis Stiksav SJT 6-A22 har været længe undervejs, men er endelig kommet til Danmark. Det har blandt andet resulteret i en stiksav, der har AVR indbygget (anti vibration reduction). Den har et hurtigt klingestop på blot 0,5 sekunder, hvilket egner rigtig godt til de finere finish-opgaver. Som nogle af de første i Danmark fik Bygge- & Anlægsavisens testpanel lov at prøve kræfter med den splinternye stiksav.
Asmus Kromann fra Den Grå Tømrer tager straks fat i stiksaven da han får øje på den. Han går i gang med at skære i både blødt og hårdt træ, i forskellige sirlige mønstre:
- Den er helt utroligt stabil og velafbalanceret. Det er virkeligt et fint stykke præcisionsværktøj, man som snedker sætter pris på. Jeg mærker ingen vibrationer og ingen modstand, lyder dommen fra Asmus Kromann.
Justian Raahauge fra Exponent tager herefter over:
- Ej den kører fandme godt! Udskæringerne er virkeligt fine, både i det bløde og hårde træ. Klingestoppet på de 0,5 sekunder er da også supersmart. Jeg har selv en del præcisionsopgaver, både på arbejdet og i forbindelse med Skills-træningen, hvor jeg sagtens kunne se mig selv bruge den her, afslutter Justian Raahauge.
Testpanelets andre deltagere erklærer sig enige med Asmus Kromann og Justian Raahauge efter at have prøvet stiksaven på diverse træsorter, hvor også værktøjets gode balance nævnes som et stort plus.
Klingeskiftet testes også, da Hilti har understreget, at det fungerer let og intuitivt. Justian Raahauge har dog udfordringer med det, hvorefter Asmus Kromann tager over og skifter klinge på godt et sekund.
- Klingeskiftet er virkeligt nemt; at danmarksmesteren i Skills har 10 tommelfingre er jo en ganske anden sag, griner Asmus Kromann og afslutter:
- Jeg tror ikke der er tvivl om, at mange snedkere og tømrere kommer til at blive afhængige af den her som en fast følgesvend på jobbet.
Tekniske specifikationer
Nominel spænding: 22 V
Vægt: 2,6 kg
Maks. Skærekapacitet i træ: 150mm
Maks. Skærekapacitet i metal: 10mm
Arbejdsslag hastighed pr. minut, min.: 800
Arbejdsslag hastighed pr. minut, maks.: 3.000
Bygge- & Anlægsavisens håndværkerpanel:
Roskilde Tekniske Skole - Danmarks snedkerelite
Roskilde tekniske skole, Exponent, Den Grå Tømrer og Hoffmann, har stillet tre af deres dygtige Skills-elever og lærlinge til rådighed.
Justian Raahauge er i lære som maskinsnedker hos Exponent A/S og har vundet DM i Skills for bygningssnedkere. Han skal senere på året repræsentere Danmark ved EM i Skills i Ungarn.
Asmus Kromann er i lære som bygningssnedker hos Den Grå Tømrer og fik en flot fjerdeplads ved DM i Skills dette år.
Steffen Slott Jørgensen er i lære som bygningssnedker hos Hoffmann og skal dyste ved DM i Skills for første gang i 2019. (Steffen endte sidenhen med en solid førsteplads ved DM i Skills)
KN Byg: Vinder af Årets Håndværker
I 2017 vandt det familieejede KN Byg prisen Årets Håndværker i kategorien Tømrer 10+ ansatte. Både i 2016 og 2018 har de været blandt finalisterne. De stillede deres to erfarne tømrere Martin Johansen og Morten Arnek til rådighed.
Vestegnens Tømrer og Snedker Enterprise: Service i højsædet
V.T.S. udfører en bred vifte af tømrer og snedkeropgaver, hvor målet er at levere et stykke kvalitetsarbejde til en fornuftig pris. Fokus ligger især på at rådgive og sparre med kunderne, før arbejdet påbegyndes. Her stillede tømreren Søren Frost op til at prøve kræfter med værktøjet.
Tak til AO Johansen
Bygge- & Anlægsavisen har i værktøjstesten fået lov at benytte AO Håndværkerbutik på Ingerslevsgade 54 i København, hvor vi mærkede både stor faglighed og et højt serviceniveau hos alle medarbejderne. Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet virksomhed med hovedsæde i Albertslund. AO Johansen har i over 100 år været førende inden for salg af materialer til tekniske