<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ikke-navngivet-1 (9)
Annonce

Steelwrist har Danmarkspremiere på ny tiltrolator til de små opgaver

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2023-02-20
  • | Af Tim Panduro

    Med tiltrotatoren X-02 har Steelwrist Danmarkspremiere på en fleksibel løsning til mindre opgaver på svært tilgængelige steder.

    Når der skal graves ud til kloakker eller etableres terrasser eller anden brolægning i private haver eller på andre følsomme steder, er det vigtigt med det rette udstyr for at løse opgaverne så skånsomt som muligt.

    X02 S30 17_cmyk 1
    graver)
    X02 S30 17_cmyk 2
     
     



    Det ved man hos den anerkendte leverandør af helstøbte tiltrotatorer og hurtigskifter til entreprenørmaskiner Steelwrist.

    Virksomheden har netop installeret de første to tiltrotatorer af modellen X02, der er bygget til de helt små entreprenørmaskiner på under to ton.

    – De hører til blandt de allermindste tiltrotatorer på markedet, og med en vægt på kun 75 kilo og en maksimal tiltvinkel på 40 grader giver det en meget stor fleksibilitet på opgaver, der kræver de helt små maskiner, siger country manager Jacob Flinthagen, der er ansvarlig for Steelwrist i Danmark.

    X02 tiltrolatoren kan udstyres med et væld af arbejdsredskaber, blandt andet sorterings-, grave-, og kabelskovle, asfaltskærer, ripper og multigrab og fås til både fireslangesystemer og toslangesystemer og med betjening via L8-joystick.

    Desuden har den et app-baseret styresystem Quantum, der også føjer stærke elementer til både fleksibiliteten og brugervenligheden.

    - Det, at man via telefonen kan programmere den til at  passe til enhver maskinførers behov, er en vigtig og efterspurgt feature, fortæller Jacob Flinthagen, der glæder sig til at udbrede X-02 blandt anlægsgartnere og andre med behov for at udføre præcisionsopgaver med de helt små entreprenørmaskiner.

    - Vi er godt tilfredse med at have Danmarkspremiere her i tiden op til, at forårssæsonen for de mindre anlægsarbejder sætter i gang, siger han.

     

     

     

    Anbefalede artikler