<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
flottegulve topbillede
Annonce

flottegulve

Sådan finder du det helt rigtige gulv

  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2021-11-05

    At købe et nyt gulv er noget du skal gøre med omtanke både fordi det er et køb der kan mærkes i budgettet, men også fordi de færreste skifter gulv hvert eller hvert andet år. Et nyt gulv er derfor en beslutning, som har betydning for din boligindretning for mange år frem i tiden. Her får du tips til at få flottegulve, som passer til dine behov og ønsker.

    For at finde det helt rette gulv kan du med fordel stille dig selv disse spørgsmål.

    Hvor skal gulvet lægges?


    Hvor gulvet skal lægges er altafgørende for, hvilke gulve der er et egnet valg. Skal gulvet anvendes til erhverv- eller kommercielle formål stiller det eksempelvis større krav til, hvad gulvet skal kunne holde til end hvis gulvet skal lægges i en privat bolig. Skal gulvet anvendes til erhverv er det derfor vigtigt at vælge et gulv med en høj slidstyrke. Det gælder i øvrigt også, hvis din bolig anvendes til erhverv.


    Det er også vigtigt, hvor i boligen gulvet skal lægges. Udover klinker er de færreste gulvtyper egnede til at blive lagt i badeværelset. Men også køkkenet, kælderen, bryggerset, entreen og lignende stiller særlige krav til, hvad gulvet skal kunne klare.


    Hvem færdes i rummet?

    Det betyder også en del, hvem og hvor mange der færdes i rummet. Er der eksempelvis børn og kæledyr som hunde og katte i familien vil dine gulve generelt blive udsat for mere slid end hvis der ikke er. Det kan også betyde noget, hvor ofte du har mange gæster og hvorvidt du, resten af familien og dine gæster beholder skoene på indendørs.

    Hvem skal lægge gulvet?

    Nogle gulvtyper er lettere at lægge end andre, ønsker du selv at lægge gulvet er det derfor en god ide at tage det med i dine overvejelser, når du vælger gulv. Vil du gøre det lettere for dig selv, så er det en god ide, at vælge et gulv med et moderne kliksystem og undgå gulve, der skal fuldlimes til undergulvet.

    Vælger du et gulv, som skal fuldlimes, så er det en god ide, at få hjælp fra en professionel gulvmontør.

    Hvor meget tid er du villig til at bruge på gulvet?

    Der kan også være stor forskel på, hvor meget pleje og vedligeholdelse et gulv kræver. Et olieret trægulv kræver eksempelvis en hel del pleje, da det med jævne mellemrum skal have ny olie. Andre gulvtyper som laminatgulve og klikvinyler, skal derimod bare vaskes jævnligt.

    Hvad er din stil og smag?

    Når du har fået styr på de praktiske egenskaber og valgt en gulvtype, som matcher dine behov, så er det selvfølgeligt også vigtigt at finde et gulv, der matcher din smag og passer ind i din indretningsstil.

    Uanset hvilken gulvtype du har valgt vil mulighederne være mange, da alle gulvtyper findes i mange forskellige designs.



    Anbefalede artikler