<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
undefined

Nordatlantisk Byggeri #8

  • 2024-10-25

    Til luft, til vands og til lands – men der skal fokus på undergrunden

    Vi er stolte af at kunne præsentere den nye udgave af magasinet Nordatlantisk Byggeri, hvor vi sætter fokus på bygge- og anlægsbranchen i Grønland og på Island og Færøerne.



    I denne udgave taler vi med borgmester for Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, der ser renovering af havnen i Sisimiut som en vigtig forudsætning for fortsat udvikling i kommunen. Han fremhæver, at flere trawlere og krydstogtsskibe vil skabe arbejdspladser og fremgang for både borgere og virksomheder.  

    Grønlands bygge- og anlægsbranche er i det hele taget midt i en rivende udvikling til, men også inden for råstofområdet er der et enormt potentiale. Vi har talt med uddannelseschef, Hans Hinrichsen fra Råstofskolen om hvilke kompetencer, der bliver efterspurgte i forbindelse med fremtidige mine- og råstofprojekter.

    Nalunaq Goldmine i Sydgrønland forventes at genåbne minedriften i slutningen af oktober og vil dermed blive den ene af to aktive miner. Naaja H. Nathanielsen, Minister for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut, har fokus på, at mineralerne skal komme hele samfundet til gavn, ligesom der ikke er villighed til at gå på kompromis med miljøforhold på råstof-projekterne.

    De store lufthavns-projekter fylder stadig meget i Grønland, og vi har talt med Niklas Frederiksen og Jonas Graabeck Andersen fra Spangenberg & Madsen om de mange tekniske udfordringer, der kommer sig af at bygge i et klima med hård frost, ligesom der skal tages højde for store mængder smeltevand, når sommeren kommer.

    På Færøerne er endnu et megaprojekt undervejs, hvor en 22,8 kilometer lang undersøisk tunnel skal sikre, at 99 % af landet bliver forbundet via en fast vejforbindelse. Vi har talt med Teitur Samuelsen, direktør i P/F Suðuroyartunnilin om projektet, der er Færøernes største anlægsarbejde til dato.

    Anbefalede artikler