<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
293-1

Importør Johs. Møllers Maskiner A/S kan levere maskinen fra 1. april. Og det er ikke aprilsnar!

Liebherr hjullæsser går elektrisk og støjer mindre

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2023-11-29

    Liebherr er klar til at gå elektrisk og i Danmark forventer maskinimportør Johs. Møllers Maskiner at kunne levere den seks tons elektriske Liebherr hjullæsser L 507 E fra 1. april 2024.

    293-2Med L 507 E skal Liebherr ikke længere tankes op.


    En ny Liebherr er på trapperne og er en batteridrevet udgave af seks tons gummigeden L 507, og i både præstation og ydelse er der ingen forskel på de to læssere. En unik batteripakke gør el-maskinen 300 kg tungere end dieselversionen. Til gengæld er al emission fjernet, støjniveauet er reduceret voldsomt, og udgifter til service og reservedele er tæt på at være fortid.

    - Den nye el-læsser har en lang række fordele i driften, hvor den daglige service kommer ned på et minimum, forklarer salgschef Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner A/S i en pressemeddelelse,

    Johs. Møllers Maskiner A/S er Liebherr-importør og –forhandler i Danmark.

    293-3Den elektriske Liebherr-gummiged er klar til at tage fra og er miljørigtig helt uden emissioner.

     

    Fordobling af driftstid

    Birger Hjelm fortæller, at batteripakken er på 32 kWh og giver en kapacitet på otte timers drift som udgangspunkt. Det modulopbyggede batteridesign giver mulighed for at fordoble og installere et ekstra lithium-ion-batteri fra fabrikken til i alt 64 kWh. Dermed kører man med to batteripakker og fordobler læssemaskinens driftstid. På L 507 E er der i øvrigt en udvidet garanti på batteriet på 60 måneder eller 6000 timer.

    Opladningen er integreret i maskinen og kan klares på mellem én og fem timer, afhængig af batterieffekt og hvilken opladningsmetode, man vælger. Der er mulighed for at lade batteriet op via en ganske almindelig stikkontakt med 230 V til 400 V.

    - Det batteri-elektriske drev sikrer, at maskinføreren til enhver tid er sikret fuld power og kan nyde godt af dynamiske arbejdsbevægelser og kvik kørsel. L 507 E fås som 20 km/t, men kan også leveres i en ”speed-version” med hastighed op til 30 km/t. Til at øge effektiviteten har motoren et genvindingssystem, således at maskinen genererer energi ned ad bakke og ved opbremsning. Den sendes tilbage til batteriet til genbrug, fortæller salgschefen.

    293-4Der arbejdes uden røg og støj.

    Populær stereostyring

    Med basis i den konventionelle L 507-hjullæsser har den elektriske maskine også stereostyring, som er populær hos maskinførerne. Både knækstyring og styret bagaksel giver minimal venderadius og gør maskinen gesvindt at komme rundt i, og samtidig øges stabiliteten. Fabrikken har også installeret Liebherrs kendte knækled i L 507 E. Det kompenserer for kørsel på ujævnt underlag og medvirker yderligere til høj stabilitet.

    Store vinduer giver maskinføreren masser af udsyn hele vejen rundt, og det er også nemt at få øje på alle relevante maskindata fra førersædet. Maskinens display har touch-funktion og kan justeres i højden, og her er det blandt andet muligt løbende at holde øje med batteriets ladestatus.



    Anbefalede artikler