<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
438-1

Det kan fint blive til i omegnen af 400 kubikmeter neddelt industriaffald i løbet af en dag.

Knuserkæmpen McCloskey udvider med nye neddelere

  • Virksomhedsnyt
  • Nedrivning
  • 2022-08-12
  • Indtil for godt et par år siden stod maskiner med speciale i knusning og sortering af beton, murbrokker, asfalt og andre hårde materialer alene på menukortet hos den irske maskinproducent McCloskey, men nu udvider man sortimentet til også at omfatte neddelere til de blødere værdier, som rigtigt behandlet kan glide ind i det cirkulære kredsløb til genbrug.

    - Det ser ud til at være en rigtig god idé. McCloskeys produktion af neddelere er fortsat under opbygning, men programmet omfatter nu de første tre modeller, og kvaliteten ser ud til fint at leve op til McCloskeys gode renommé fra knuserne og sortererne.Vi har den første maskine ude at køre hos genbrugsvirksomheden Norreccos afdeling i Odense, og den lever helt op til forventningerne, fortæller produktchef Morten Gren Pedersen hos Scantruck A/S, som er dansk McCloskey-importør.

     

    438-2Johnny Andersen er formand på Norrecco-pladsen i Odense. Her har han stiftet positivt bekendtskab med neddelerne fra McCloskey.




    Hos Norrecco tygger McCloskey-neddeleren sig daglig igennem tonsvis af bygge- og anlægsaffald i form af gulvtæpper, paller, trækasser, rør, store og små dimser og alt andet, der ikke er bestemt for firmaets knusere til hårdere materialer.

    En materialehåndteringsmaskine fodrer den 35 tons grønne maskine, som begærligt tager imod og kværner alt med roterende knive.

    McCloskey ES-250 er en to-valset maskine, og knivene på de dobbelte aksler kører asynkront i begge retninger for at sikre optimal effektivitet.

     

    Anden kapacitet

    De aggressive tænder gør sammen med det ekstra dæk en markant forskel i forhold til den neddeler, som Norrecco kørte med tidligere.

     

    - Vi kan sagtens mærke, at McCloskey’en har en helt anden kapacitet. Vi kører alt muligt industriaffald igennem, og på en god dag neddeler den omkring 400 m3. Maskinen har absolut ingen problemer med at følge med tempoet i læsningen, fortæller formand Johnny Andersen hos Norrecco i Odense.

     

    438-3Der fodres hos Norrecco i Odense, og McCloskey ES-250 tager begærligt imod. Materialerne tygges af aggressive knive, som kører asynkront i begge retninger, og dermed minimeres risikoen for, at maskinen stopper til.



    Han er godt tilpas med at have gjort det nye irske bekendtskab.

     

    - Jeg havde kun set knuserne fra McCloskey og kendte slet ikke mærket som neddeler, siger Johnny Andersen.

     

     

    Større behov

    - Det er jo også en helt ny division i virksomheden, og det er kun et par år siden, McCloskey meddelte, at der var neddelere på vej. Det har betydet, at vi har få en ny kundegruppe, som vi ikke har haft så meget fat i tidligere. Men tendensen er jo, at alt så vidt muligt skal genbruges, og derfor er der blevet et større behov for effektive maskiner, konstaterer produktchef Morten Gren Pedersen hos Scantruck.

     

    Foruden ES-250 rummer McCloskeys neddeler-program også den lidt mindre, men ligeledes to-akslede ES-200, som Morten Gren Pedersen regner med at se blandt mange McCloskey-maskiner på entreprenørmessen Bauma i München i oktober. Samt ESS-300, som er i samme vægtklasse som ES-250’eren, men er enkelt-akslet og dermed med mulighed for at aflevere mere findelte materialer.

     

     

     

     

     

     

    Anbefalede artikler