Platform 1
Annonce

Hurtigere renovering med en arbejdsplatform

  • Boligforeninger
  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2025-12-08
  • | Af Stina Askholm Mellerup

  • Når boligforeninger står over for facaderenovering eller altanprojekter, er stilladset ofte det første, der rulles ind. Men i dag findes et smartere alternativ: arbejdsplatformen. Hos virksomheden Platform har man specialiseret sig i fleksible, motordrevne arbejdsplatforme.

    Platform 2
    Platform 3
    Platform 4
     
     


    En arbejdsplatform bruges til de samme typer opgaver som et traditionelt stillads, men princippet er helt anderledes. I stedet for at pakke hele bygningen ind, installeres platformen kun dér, hvor arbejdet foregår. Den bevæger sig op og ned langs en mast ved hjælp af elmotor, så håndværkerne altid står i den rigtige arbejdshøjde.

    - Det betyder, at man ikke skal kravle op og ned ad stilladser med værktøj og materialer. Alt kan køres op og ned med platformen. Det sparer både tid og kræfter og giver en bedre arbejdsstilling, forklarer Casper Gorm Knudsen, direktør i Platform, der udlejer og opstiller arbejdsplatforme i hele landet og har løsninger til alle typer facadearbejde – fra små opgange til store etageejendomme.

    Direktør Casper Gorm Knudsen forklarer videre, at en arbejdsplatform også giver en række fordele til beboerne i ejendommen.

    - Fordi en arbejdsplatform sørger for, at kun det aktuelle arbejdsområde er afskærmet, kan resten af ejendommen beboes som normalt, uden at vinduerne er dækket til i ugevis. Når vi er færdige med én opgang, flytter vi bare platformen videre. Det giver et meget lettere renoveringsforløb for alle parter.

     

    God for økonomi og miljø

    For boligforeninger er økonomien også værd at have for øje. Lejen ligger på niveau med et traditionelt stillads, men fordi arbejdet kan udføres hurtigere og mere effektivt, bliver den samlede byggetid kortere – og dermed også den samlede pris. Derudover peger Platform på både sikkerhed og fleksibilitet som vigtige fordele.

    - Vores arbejdsplatforme er designet med stabile rækværk og sikre adgangsforhold, og de kan tilpasses bygningens form og højde, uanset om der er tale om en tæt byejendom eller en lav boligblok. Samtidig kræver opsætningen minimal fastgørelse til bygningen, hvilket skåner facaden og reducerer de indgreb, der ellers kan være nødvendige. Desuden bidrager el-drevne motorer og reduceret montagetid til et lavere CO₂-aftryk i byggeprocessen, forklarer direktør Casper Gorm Knudsen.

     

     

    Anbefalede artikler