Dokumentér dit klimaaftryk og få adgang til et større marked
Dokumenterbar bæredygtighed sikrer dig mod greenwashing og efterlevelse af markedets og kundernes krav, pointerer Tomas Riegels-Jørgensen, Business Developer Sustainability hos Bureau Veritas.
Julie Larsen, LCA & EPD Consultant, Bureau Veritas
Bygningsreglementet trådte i kraft den 1. januar 2023, og stiller krav til, at både materialer, energiforbrug og konstruktionsteknikker bidrager til mere miljøvenligt byggeri. Reglementet foreskriver blandt andet, at byggerier over 1000 m2 ikke må overstige 12kg CO2e-begrænsning, som vil sænkes med tiden.
Men det handler ikke kun om at opfylde minimumskravene - men om at stræbe efter mere. Ved aktivt at søge efter innovative løsninger kan virksomheder være med til at drive udviklingen af grønnere byggerier fremadrettet. Dette vil ikke kun gavne miljøet, men også give en konkurrencemæssig fordel, grundet kundernes stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.
Mål din bæredygtighed og kom foran i køen
En måde, hvorpå du kan opnå målbar bæredygtighed, er gennem anerkendte certificeringer som Svanemærket og/eller EU-Blomsten. Men ligeledes ved en LCA (Life Cycle Assessment) og EPD (Environmental Product Declaration):
– En LCA er en grundig metode til at vurdere et produkts klimapåvirkning. Med den kan du detaljeret analysere din værdikæde for at finde de største miljøpåvirkninger og opnå et klart og sammenligneligt resultat. Mange kunder ønsker at kunne vise et dokument med bæredygtigheden af deres produkter. Her er en EPD ideel. Den sikrer transparens omkring de data, man baserer sig på, og minimerer risikoen for anklager om greenwashing, fortæller Julie Larsen, LCA & EPD Consultant hos Bureau Veritas.
Med ordninger og certificeringer får du en objektiv vurdering af produkters miljøpåvirkning og hjælp til at træffe velovervejede beslutninger om fremtidige tiltag. På den måde kan virksomheder dokumentere deres indsats, og dermed på forhånd efterleve markedets og kunders krav.
Læs også:
Webinar: Transport af farligt gods
Ikke blot en forbigående trend - det er vejen frem
Bygge- og anlægsbranchen står over for en betydelig transformation, som kræver, at virksomheder tager ansvar for deres klimaaftryk:
– I det aktuelle direktiv fra EU, CSRD (Cooperate Sustainability Reporting Directive) skal virksomheder måle og rapportere på deres bæredygtighedsindsats. Det vil sige, at på sigt skal alle virksomheder dokumentere deres konkrete bæredygtighedsindsats. Men virksomheder skal være opmærksom på, at ikke alle miljømærker er lige anerkendte og fagligt kvalificerede. EU ønsker at fjerne op mod 40-50 % af de eksisterende miljøcertificeringer, som ikke anses som værende tilstrækkeligt kvalificerede i forhold til en bæredygtig fremtid, pointerer Tomas Riegels-Jørgensen, Business Developer Sustainability hos Bureau Veritas.
Med miljødokumentation og tredjeparts verifikation opnår virksomheder anerkendelse som ansvarlige aktører, og ikke mindst sikrer de deres billet til fremtidens projekter. Det betyder, at virksomheder med dokumenterbar bæredygtighed får konkurrencefordele og adgang til et større marked.
Vær ledende inden for branchen
Det er tydeligt, at bygningsreglementet og certificeringer spiller en afgørende rolle i bygge- og anlægsbranchen:
– Det er hele værdikæden, som er under belysning, når markedet stiller større krav til virksomheders bæredygtighedsindsats. Samtidig er efterspørgslen fra kunder på miljøvenlige produkter og services stigende, fastslår Tomas Riegels-Jørgensen.
Målbar bæredygtighed handler også om et mindset hos alle involverede parter, og at tage ansvar for ens handlinger nu for at sikre en bedre fremtid for kommende generationer. Et ansvar, som markant vil sætte sine spor på virksomheders image, brand og position på markedet i forhold til hele værdikæden.
OM BUREAU VERITAS
Bureau Veritas dokumenterer din indsats inden for CSRD ved at styrke din systematik gennem certificering, inspektion, rådgivning og kurser.
Med deres globale tilstedeværelse, ekspertise og uafhængighed hjælper de virksomheder med de kritiske udfordringer, som de står overfor, og holder dem op imod de fremspirende bestræbelser i samfundet.