<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

”Det kan være svært at trænge igennem med sin viden”

  • Klimasikring
  • Anlæg
  • VVS
  • 2017-06-21
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Ifølge direktør Jesper Nielsen fra Scandinavian No-Dig Centre vælger alt for mange forsyningsselskaber desværre stadig at lappe og punktreparere på aldrende kloakledninger i stedet for endegyldigt at udskifte dem med et nyt og tidsvarende rør. Med pipeburster-metoden opnår man netop både miljømæssige og økonomiske gevinster, da arbejdet gøres ordentligt én gang for alle og med langt færre gener.

    Jesper Nielsen påpeger, at de danske forsyningsselskaber slæber fødderne i forhold til at udnytte de nye teknologiske muligheder for moderne renovering af kloaknettet. I Scandinavian No-Dig Centre har man i dag 95 % af omsætningen via projekter i udlandet, og her oplever Jesper Nielsen en klart større villighed til at udnytte ny opgravningsfrie teknikker:

     

    - Det går hele tiden fremad, men alt alt for langsomt. Og det er frustrerende for de entreprenører, som er længst fremme og ajour med den teknologiske udvikling, som kan se et større potentiale i pipeburster-metoden. For eksempel talte jeg for nylig med en entreprenør, som rent faktisk ønskede at investere i nyt udstyr, men hvor kommunens spildevandsafdeling bestemt ikke var indstillet på at anvende nye løsninger. Ingeniørerne i forsyningsvirksomhederne satser helst på det, de kender og oftest fra én og samme leverandør, som konsekvent anvender metoder, der stammer tilbage fra en tid, hvor man ikke vidste bedre. Det er meget svært for os at komme igennem med et budskab om, at der faktisk findes nutidige og mere bæredygtige løsninger til samme eller lavere pris.

     

    I alt for mange tilfælde vælger man nemlig at reparere rørene med eks. strømpeforinger og lignende reparationsmetoder, fremfor at skifte dem ud. Man vælger at kalde det ”rør-fornyelse” men der er reelt set ikke ret meget nyt over det. Og her synes Jesper Nielsen, at de rådgivende ingeniører og forsyningsvirksomhederne har et ansvar for at vælge langsigtede og tidssvarende løsninger, der er til gavn for både borgere og miljø.

     

     

    Kloakseparation i én arbejdsgang, uden opgravning

    I Scandinavian No-Dig Centre anvender man den eksisterende spildevandsledning som ”pilot-rør”, når man med moderne statisk pipebursting udstyr ”sprænger / knuser” den gamle ledning og samtidigt indtrækker eks. 2 stk. nye Ø 160 mm. HDPE rør, som erstatning for det gamle.

     

    Ved hjælp af det konstante træk fra den hydrauliske træk-enhed (mini-T pipeburster), føres der en massiv stålstang igennem det gamle ”pilot-rør” og efterfølgende monteres der et specielt værktøj der når det trækkes tilbage igennem jorden og det gamle rør, knuser det gamle rør, presser det ud i jorden omkring det og giver plads til at de to nye PE / PP-rør eks. Ø 160 mm. føres ind uden problemer og med korrekt hældning & placering. F. eks. ville man kunne erstatte et gammelt stik på f. eks 15 meter og indføre 2 helt nye og tidssvarende HDPE-rør helt ind til sokkel eller gennemløbsbrønd, på mindre en 60 minutter, inkl. opstilling af udstyret.

     

     

     

     

    ”Vi stiller meget gerne op og demonstrerer løsningerne”

    Jesper Nielsen kan nævne en række forsyningsselskaber, som for nyligt har taget de nye teknikker til sig, hvor man er meget tilfredse med mulighederne for opgravningsfri renovering af kloaknettet. Han fortæller:

     

    - Vi er meget interesserede i den dialog med kommuner og forsyningsselskaber, ligesom vi gerne demonstrerer løsningerne, så man på førstehånd kan se fordelene. Eksempelvis var Favrskov Kommune skeptiske, indtil vi i samarbejde med entreprenøren lavede en demonstration, hvilken fik den effekt, at man lavede en flerårig aftale med entreprenørfirmaet. Der er mange penge at spare over tid, og alle vinder ved den beslutning.

     

    Jesper Nielsen kan også fortælle, at Scandinavian No-Dig Centre for nyligt var med på en præsentationsdag for HOFOR, som entreprenørfirmaet Nordkysten arrangerede, hvor man fik lejlighed for at fortælle om mulighederne inden for moderne renovering af kloakledninger.

     

    - Der sker meget på det her område, som ikke alle er klar over, og den viden skal vi have ud til de rette personer. I den forbindelse er det også værd at nævne vores nye modulrør med gevind, som vi selv har udviklet og har patent på. De fås i længderne ½ meter og 1 meter i str. Ø110 mm. op til Ø400 mm. Modulrørene er oplagte til installering fra brønd-til-brønd og lever op til alle krav omkring gravitationsledninger. I modsætning til ”klik-moduler” kræver gevind-modulet intet baghold under indtrækning og er testet i samarbejde med Teknologisk Institut.

     

     
    Anbefalede artikler