Malingsproducenten, Beckers, er i front, hvad angår udvikling af miljørigtige produkter og bestræber sig derfor på at udvikle bæredygtige og miljømærkede produkter til alle overflader
Beckers går forrest med miljørigtige produkter
Bæredygtighed og certificerede byggerier vinder for alvor frem i byggebranchen, og som materialeproducent i en industri med produkter med kemi ønsker Beckers fortsat at gå forrest, når det gælder udvikling af miljørigtige produkter. Virksomheden var først til at introducere miljømærkede produkter på det danske marked, og Beckers er i dag den førende malingproducent med flest miljømærkede produkter.
Tilbage i 2010 tog Beckers en skelsættende beslutning, der til at begynde med ramte virksomheden på omsætningen, men som ikke desto mindre var helt afgørende for virksomhedens rejse mod et bedre miljø.
- Vi besluttede, at hvis vi skal gøre en forskel, skal vi kun have produkter på hylden, der er 100% vandfortyndbare. Vi stod ved det, og det kostede os kunder og omsætning, men det har også givet os en position, som ingen kan tage fra os i dag. Vi har 11 års forspring, og vi fortsætter med at udvikle både vores service og produkter, så vi også fremover kan tilbyde malerne de optimale løsninger til at gøre byggeriet grønnere, siger Kenneth Johansen, administrerende direktør i Beckers Maling.
Med overgangen til vandbaserede produkter har Beckers ikke kun haft fokus på at gavne miljøet, men også menneskers sundhed. Malingproducentens slogan ’Maling med omtanke’ vidner nemlig om, at hensynet til malernes arbejdsmiljø i den grad også er på dagsordenen.
- Terpentin var tæt på at ødelægge menneskers liv i vores branche for 20 år siden. Du bliver ikke syg af vandafdampning. Det var det, der gjorde det nemt at træffe beslutningen. Beckers vil gå hele vejen for både miljøet og arbejdsmiljøet. Derfor har vi de seneste årtier haft stort fokus på udvikling af miljørigtige produkter og på at opfordre vores kunder til at tænke bæredygtighed ind i deres forretning og dagligdag, forklarer Kenneth Johansen.
Beckers har flest miljømærkede produkter
Beckers er stolte af at være en nordisk malingsproducent, som er førende indenfor miljømærkede produkter. At vælge miljømærkede produkter betyder, at man som kunde er med til at overfladebehandle med mindst mulig miljøbelastning og afdampning.
Faktisk var Beckers den første danske producent af maling, som fik produkter miljømærket tilbage i 1996.
Foruden Svanemærket pryder Astma & Allergiförbundets mærke en lang række af Beckers produkter. Det seneste tiltag er at få M1-mærkningen på produkterne, og her er de første allerede på hylderne.
Når et produkt er mærket med det svenske Astma & Allergiforbundets mærke, er det fordi malingen giver mindst mulig risiko for allergi.
En M1-klassificering sikrer, at de stoffer, der frigives i luften ved maling med Beckers-produkter, ikke overstiger de anbefalede sundhedsniveauer.
Svanemærket og DGNB-certificeret byggeri vinder frem
Svanemærket byggeri har gennem flere år vundet stigende indpas i Danmark, og i løbet af de seneste to år er særligt interessen for at opføre svanemærkede byggerier i Jylland vokset markant.Svanemærket er et af de miljømærker, der garanterer, at malingen er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Der er stillet skrappe krav til indholdet af problematiske kemikalier uden at gå på kompromis med malingens kvalitet og arbejdsegenskaber. Når man bruger svanemærket maling, efterlader man et sundere indeklima til dem, der efterfølgende skal opholde sig i bygningen.
Beckers har mere end 100 produkter til svanemærkede byggerier til gavn for miljø, indeklima og ikke mindst malernes arbejdsmiljø. Green Building Council Denmark oplever også en markant og vedvarende stigning i antal tilmeldte projekter til DGNB-certificering. Ved afslutningen af et byggeprojekt er der ikke plads til flere minuspoint. Maleren er en del af det afsluttende arbejde, og på mange måder giver det derfor mening at vælge svanemærket maling, som giver pluspoint.
- Vi ser et kæmpe potentiale i at fremme og oplyse om DGNB-certificeret byggeri. Certificeringen skaber nemlig både transparens og fælles fodslag samt giver nogle tydelige pejlemærker, som holder branchen på rette kurs og understøtter den nødvendige udvikling, siger Kenneth Johansen.
Beckers bestræber sig på at udvikle bæredygtige produkter til alle overflader og miljømærkningerne er med til at bekræfte, at malingproducenten gør en god miljøindsats.