Arbejdstøj testet til håndværkeres opgaver
At trække i arbejdstøjet skal være ligesom at tage let og behageligt sportstøj på. Det er tanken bag MASCOTs nye friske linje af arbejdstøj, som er designet til fleksibel brug og lang holdbarhed.
I den nye tøjserie fra MASCOT kan man selv vælge sine funktionelle hængelommer , der passer lige til det arbejde, man udfører. Det er en af de smarte nye ting ved MASCOTS serie CUSTOMIZED, der lige er kommet ud i butikkerne.
Hvilke hængelommer man vil købe til sine bukser, vælger man selv og de kan flyttes rundt på bukserne i løbet af arbejdsdagen, eller man kan klikke dem over på kortere bukser, når vejret skifter. Det gør det nemt at have værktøjet indenfor rækkevidde uden at gå på kompromis med komfort og bevægelighed.
Genanvendelse og innovation
Tøjserien er udviklet med en høj andel af genanvendte materialer og er testet fra top til tå. Kvalitet og holdbarhed er i fokus i designet, og det nye arbejdstøj er endnu stærkere, lettere, mere behageligt og stretch.
Når MASCOT udvikler arbejdstøj er det med øje for det daglige slid, som arbejdstøjet vil møde. Den nye serie er dels testet i MASCOTs egne laboratorier, men også af en række af håndværkere – for at sikre, at arbejdstøjet fra MASCOT er Tested to Work.
Nye farvekombinationer
Da der er en bred palet af nye farver og farvekombinationer at vælge imellem, giver serien mange muligheder for at skabe sin helt egen personlige tøjstil på arbejdet.
Kombinationsmulighederne er mange og serien rummer et hav af helt nye trends. Design og funktion går op i en højere enhed, når man kombinerer de nye ultralette arbejdsbukser med en af de mange nye moderne og slidstærke overdele. Desuden kan man tilføje sit look med MASCOTs nye lette, fleksible sikkerhedssko i matchende farver.