<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
FES-Geringssav-2k

Festool udvider batterisortiment og præsenterer ny akku kap-/geringssav

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • Arbejdsmiljø
  • 2022-12-19

    Værktøjsproducenten Festool kommer med seneste skud på stammen af batteridrevet værktøj. For at øge fleksibiliteten, har de udviklet en batteridrevet søster til deres kap-/geringssav

    I både gulvlægning, træbyggeri og indretning har man god brug af en kompakt, fleksibel og pålidelig geringssav. Festool lancerer derfor endnu et batteridrevet professionelt værktøj - Kap-/geringssav KSC 60 er udstyret med to Li-ion-batterier og den nyeste generation af kulfrie EC-TEC-motorer. Dobbeltbatterisystemet giver ydeevne til en hel arbejdsdag og påvirker ikke savens rækkevidde eller gennemtrækskraft. Saven er desuden udstyret med en dobbeltsidet geringsvinkel op til 60 grader og dobbeltsidet hældningsvinkel op til 47 grader.

     

    – Vi ved, at mobilitet har stor betydning for vores kunder, men samtidig skal værktøjet være kraftfuldt. Derfor giver det mening at sende en batteridrevet akku kap-/geringssaven på markedet. Samtidig er maskinen stadig præcis og pålidelig, og vi er dermed ikke gået på kompromis med værktøjets kvalitet, forklarer Paw Mikkelsen, tømrer og produktspecialist hos Festool i en pressemeddelelse.


    Læs også:

    Test af Festool akku rundsav HKC 55: Fleksibel og pålidelig





    FES-Geringssav-1k
    FES-Geringssav-3k
     




    Transportabel og ergonomisk arbejdsstation

    Med arbejdsbænk og transportvogn i ét får man en transportabel og ergonomisk arbejdsstation til KSC 60, der nemt og hurtigt kan opstilles og som giver frihed på byggepladsen. Arbejdsbordet har dertil et sidebord til sikker understøtning af længere arbejdsemner.

     

    – Den transportable arbejdsstation giver mulighed for at save overalt på byggepladsen og samtidig tage højde for de ergonomiske forhold ved forhøjelsesfødder og komfortabelt greb. Arbejdsstationen har også et ergonomisk placeret bæregreb, så man i løbet af dagen nemt kan flytte den efter behov, siger Paw Mikkelsen.

     

    Effektiv savning med batteri

    Med kombinationen af Li-ion-batterier og den nyeste generation kulfri EC-TEC-motor har KSC 60 optimal saveeffekt. Dertil giver hastighedsregulering og savklinger til både træmaterialer, laminat og aluminium mulighed for materialetilpasset savning. Derudover er der indarbejdet LED-belysning til skærelinje, støvpose, praktisk smigvinkel, forhøjelsesfødder samt let og kompakt konstruktion i maskinen.





    FES-Geringssav-4k



     

    Fakta KAPEX KSC 60 Kap-/geringssav:

    • Kulfri EC-TEC-motor og dobbeltbatterisystem til optimal ydeevne.
    • Materialetilpasset klinger til træmaterialer, laminat og aluminium.
    • Transportabel og ergonomiske arbejdsstation.
    • Dobbeltsidet geringsvinkel op til 60 grader og dobbeltsidet hældningsvinkel op til 47 grader.
    Anbefalede artikler