Fast driftssted og forretningssted er essentielt ved opgaver på tværs af landegrænser

Ved projekter i udlandet skal det vurderes, om en opgave medfører, at der foreligger et skattemæssigt fast driftssted og et momsmæssigt fast forretningssted. Dette har betydning i forhold til beskatning af medarbejdere m.fl., ligesom det har afgørende betydning for, om der skal ske momsregistrering, eller om der kan ske fakturering uden moms.

Er der tale om brug af udenlandske underleverandører, som tilknyttes opgaver i Danmark, er det i første omgang underleverandøren, som skal foretage en tilsvarende vurdering. Men hvis denne foretager en forkert vurdering, kan det føre til at den danske bygherre får en utilsigtet ekstraomkostning, særligt til moms.

Praksis har flere eksempler på, at vurderingerne af skattemæssigt fast driftssted og momsmæssigt fast forretningssted er to forskellige vurderinger, der skal foretages uafhængigt af hinanden.  At der ikke er sammenfald mellem de to regelsæt, er desværre ikke noget, man altid er lige opmærksom på.

Et eksempel fra en afgørelse vedrører en udenlandsk virksomhed, som skulle foretage et anlægsarbejde i Danmark. Her blev virksomheden anset for at have skattemæssigt fast driftssted i Denmark, fordi de i projekteringsfasen rådede over et kontorlokale), hvorfra virksomheden udførte opgaver i form af informationsindsamling, koordinering med bygherren m.v. i tilknytning til bygge- og anlægsopgaven, hvor virksomheden deltog som entreprenør.

Omvendt blev virksomheden ikke anset for at have momsmæssigt fast forretningssted. Et fast forretningssted forudsætter at der er en etablering, som har ”tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler”, som gør at de kan levere de aftalte ydelser fra denne etablering. I dette tilfælde mente man ikke, at der var en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur, fordi kontrakten med bygherren var indgået af hovedkontoret i virksomhedens hjemland, samt at der var tale om medarbejdere, som var udstationeret i Danmark i såvel projekterings- som byggefasen.

 

Hvornår er der skattemæssigt fast driftssted?

Når udenlandske virksomheder udfører aktiviteter i Danmark, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at der statueres fast driftssted i Danmark. Dette vil betyde, at udenlandske virksomheder bliver skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter fra det faste driftssted. Det samme gælder, når danske virksomheder udfører aktiviteter i udlandet.

Som udgangspunkt anses en udenlandsk virksomhed for at have skattemæssigt fast driftssted, hvis virksomheden har et forretningssted i Danmark, der er fast i både tid og sted, og hvorfra virksomheden helt eller delvist udøves. Et fast forretningssted kan f.eks. være et kontor, fabrik, værksted, filial eller andet sted, hvorfra virksomheden udøves og ledes.

De fleste danske dobbeltbeskatningsaftaler indeholder en 12 måneders regel, som indebærer at en bygge- eller anlægsvirksomhed kun vil have fast driftssted i Danmark, hvis aktiviteten varer mere end 12 måneder. Er det tilfældet, vil virksomheden blive anset for at have fast driftssted i Danmark fra den dag, arbejdet påbegyndes og heri medregnes forberedende arbejde. Det betyder, at selskabet fra første dag vil være forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Enkelte lande fraviger denne 12 måneders regel, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken minimumsgrænse der gælder i aftalen med det pågældende land. Midlertidige afbrydelser i arbejdet vil ikke have en påvirkning på, om de 12 måneder er overskredet.

 

En virksomhed kan ikke undgå at få fast driftssted ved at dele dens aktiviteter op på flere forskellige dattervirksomheder, da man i vurderingen af om et bygnings- eller anlægsarbejde har foregået over 12 måneder ser på alle forbudne virksomheder.

Hvis en virksomheds aktiviteter i Danmark vurderes at være af forberedende eller hjælpende karakter, vil en virksomhed ikke blive anset for at have fast driftssted. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, om en virksomheds aktivitet anses for forberedende eller har hjælpende karakter, eller om det udgør en væsentlig og betydningsfuld del af virksomheden.

En manglende registrering af fast driftssted vil betyde, at en virksomhed ikke opfylder sine forpligtelser hvad angår betaling af selskabsskatter, indlevering af selskabsselvangivelse og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag mv. Dette kan resultere i en ekstra skatteregning pålagt renter og krav om bøde.

 

Hvornår er der momsmæssigt et fast forretningssted?

En byggevirksomhed, som skal deltage i et byggeprojekt i udlandet, vil stort set aldrig blive anset for at have et fast forretningssted i det pågældende land. Det følger af definitionen på et fast forretningssted, som forudsætter en varig etablering i det pågældende land og vel at mærke en etablering, hvorfra de stort set kan levere den fulde byggeydelse uden at være afhængig af medarbejdere, driftsmidler, byggeledelse mv. fra deres danske etablering.

En momsregistrering i det pågældende land er ikke ensbetydende med, at der er et fast forretningssted, og dermed vil momsregistreringen – særligt indenfor EU – ikke give mulighed for at faktura til den udenlandske bygherre kan udstedes med tillæg af lokal moms. I stedet skal reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge anvendes.

Tilsvarende, når en dansk bygherre anvender udenlandske byggevirksomheder m.fl., betyder dette at den udenlandske byggevirksomhed ikke må udstede faktura med dansk moms, selv om de har fået anerkendt en momsregistrering i Danmark. Dette vil føre til at Skattestyrelsen anser momsen for at være fejlagtigt faktureret og dermed nægte den danske bygherre fradrag for momsen. Dette ses der i praksis flere og flere eksempler på.