Snickers Workwear

 

 

Snickers Workwear blev grundlagt i 1975 af håndværker Matti Viio, der blev stiktosset, fordi hans arbejdstøj ikke var godt nok. Med holdningen "Hvis der skal ske noget, må jeg selv gøre det", sagde han sit job op og begyndte at designe sit eget arbejdstøj.

 

Meget har ændret sig siden, men ikke vores passion for at udvikle arbejdstøj, der gør en forskel. Vores innovative, tekniske arbejdsbeklædning tilbyder kompromisløs sikkerhed og komfort til fagfolk, der ønsker sig holdbart og stilfuldt tøj, der gør hverdagen lettere, mere sikker og produktiv.

 

"Inventing workwear" beskriver vores nysgerrighed efter konstant at finde smartere løsninger. Vi stræber efter at være det førende brand inden for arbejdstøj og leve op til vores fortid som virksomheden, der opfandt moderne arbejdstøj.

 

Vi tilbyder arbejdstøj fra top til tå, inderst til yderst samt High-Vis arbejdstøj og beskyttelsestøj mod varme og flammer.