<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Klar til både musik, teater og konferencer

 

 

I starten af 2017 forventes dørene at blive åbnet op til Danmarks nye kongres- og kulturhus i hjertet af Odense, grænsende op til både den historiske by og nyere etageejendomme.

 

Navnet på Odenses nye hus til musik, teater og konferencer er ODEON. ODEON er den klassiske betegnelse for en bygning til koncerter og musikkonkurrencer og har derudover en fin reference til Odense.

Faciliteterne i ODEON fordeler sig på 32.000 kvadratmeter, og er fordelt på en syv plan med sammenlagt fire sale, Syddansk Musikkonservatorium, Odense Skuespilskole, et supermarked, restaurant, bar/lounge, mødelokaler, kontorer, et kollegie og en p-kælder i underetagen.
 

Arkitekturen står C. F. Møller bag, og det er KPC-BYG, der er totalentreprenør. Spæncom har leveret 27.000 tons fordelt på 5.900 elementer bestående af huldæk, massive dæk, søjler, bjælker, vægge og facader. Især facaderne har været en spændende udfordring, da der har været såvel vendeelementer som ikke-vende elementer i forskellige størrelser. Facaderne er udført med syv lodrette spor, som gentages pr. 90 cm. Sporene begynder på 1. sal.

Læs mere om Materialer og Løsninger 

Den professionelle samarbejdspartner

Hos KPC-BYG er det byggeleder John Schwarz, der har haft dirigentstokken. Han fortæller, at Spæncom blev prækvalificeret til at give tilbud på leverancen og efterfølgende blev valgt på grund af deres organisation, kvalitet og pris.

 

- ODEON har været et meget kompliceret projekt for alle parter vedr. elementlevering og elementmontage, men samarbejdet med Spæncom har været rigtig godt, og de udfordringer, der jo altid er på en så stor byggesag, er løbende blevet løst på en professionel måde, siger John Schwarz.
 

Fleksibel produktion giver det rigtige flow

John Schwarz fortæller, at der er afholdt rigtig mange møder vedr. koordinering og produktion af elementer, talt meget i telefon og skrevet rigtig mange mails. 

- Der har været en rigtig god dialog gennem hele projektet. Omgangstonen har altid været god, og der har været respekt og imødekommenhed for alle løsninger, hvis det kunne gavne samarbejdet. Spæncom har været gode til at tilpasse deres produktion af elementer i forhold til, hvad rådgiverene havde klar og udført af projekt, og ikke mindst flowet af elementmontagen. Summen af ovennævnte gør, at de personer, der har været en del af elementleverancen og elementmontagen har fungeret godt sammen.

 

Om Spæncom

I Spæncom er der mere end 500 engagerede medarbejdere placeret geografisk i alle dele af landet med fabrikker i Aalborg, Kolding og Vemmelev samt kontorfaciliteter i Hedehusene.

 

Virksomheden har gennem de sidste 70 år leveret betonelementløsninger til alle former for byggeri. Som en del af Consolis Gruppen, der er repræsenteret med fabrikker i mere end 30 lande, er der også internationale karrieremuligheder. Consolis Gruppen er en førende europæisk producent af præfabrikerede betonprodukter og leverer omfattende løsninger til såvel byggeri som infrastrukturprojekter.
 

Hos Spæncom ønsker man at være en attraktiv og udfordrende arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder for medarbejderne. Der er mulighed for at specialisere sig inden for et bestemt område eller for at arbejde mere bredt med f.eks. projektledelse.
 

Derudover er der mulighed for både at arbejde med rådgivning over for kunder, hardcore beregninger, styring af byggepladser eller noget helt fjerde. Der lyttes til den enkeltes ønsker og sammen opstilles en udviklingsplan.
 

Det er vigtigt for Spæncom at være på forkant med udviklingen inden for alle relevante felter, og derfor tilskyndes medarbejderne til konstant udvikling og efteruddannelser, fagligt såvel personligt. Især inden for BIM og 3D ser virksomheden store muligheder i fremtiden, og der arbejdes professionelt med disse værktøjer for at opnå et bedre og mere optimeret projekt.

Kontaktinformation

  • Spæncom A/S
  • Akacievej 1, 2640, Hedehusene
  • Tlf: +45 8888 8200
  • Web: https://spaencom.dk/
  • Email : info@spaencom.dk