<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Design uden navn (2)

EPD har åbnet døren til nye kunder

For mange leverandører er det blevet ‘license to operate’ at opfylde kravet om dokumentation for miljøpåvirkninger. Der er derfor stor interesse for EDP'er, oplever Bureau Veritas, en af verdens førende inden for certificering, rådgivning og inspektion - især hvis man skal ind på nye markeder og projekter.

Danske Solartag er en af de virksomheder, der har fået lavet en EPD hos Bureau Veritas. Solartag laver tagløsninger med integrerede solceller. I modsætning til traditionelle tage, hvor solceller lægges ovenpå, er de hos Solartag en del af selve taget. Det giver et stilrent udtryk med respekt for den eksisterende arkitektur og dansk byggetradition – og samtidig fungerer taget som energikilde.

 

- Vi arbejder i en branche, hvor bæredygtighed er i fokus, og for at kunne byde ind på større projekter er det nødvendigt at have en troværdig og transparent vurdering af produktets miljøaftryk, forklarer Mikkel Karlsson, CEO hos Solartag.

 

Solartag valgte derfor at få lavet en EPD for deres solcelleløsning. Selvom det var en kompliceret proces, viste EPD’en sig at give langt mere værdi end blot dokumentation.

 

Ingen tid at spilde

Efterspørgslen på solcelletage er stigende, så for Solartag var det vigtigt at få EPD’en klar hurtigt. Det blev derfor afgørende for dem at vælge en stærk samarbejdspartner, som i mange år har udarbejdet EPD og har en fuldstændig standardiseret proces.

 

Med Bureau Veritas som partner kunne de starte den komplekse opgave med ro i maven.

 

- Under udarbejdelsen af en EPD skal man håndtere data om CO2, vandforbrug og sjældne mineraler – og det er blot et udpluk af de 16 påvirkningskategorier, EPD’en skal omfavne, forklarer Peter Bendtsen, EPD-specialist hos Bureau Veritas.

 

Alt det har Bureau Veritas håndteret for Solartag.

 

Billede 2 se billedtekst i Word-filBureau Veritas har næsten 200 års erfaring og stor indsigt i markedet på globalt plan

 

 

Stærkere position i markedet

Hos Solartag har indsigten i produkternes miljøpåvirkning skabt stolthed blandt medarbejderne. Og eksternt har EPD’en også været værdifuld: Den har nemlig åbnet døren til nye kunder, særligt på B2B-markedet, der kræver dokumentation for bæredygtighed.

 

- Vi ved, at mange af vores kunder har brug for en akkrediteret EPD, som også kan findes på de danske og internationale EPD-platforme. Og vi tilbyder begge dele. I Danmark kan bygherre eksempelvis slå oplysninger på byggevarer op hos EPD Danmark. Er man ikke synlig der, kan det koste kunder og ordrer, fortæller EPD-specialist Peter Bendtsen fra Bureau Veritas.

 

Fremover vil Solartag satse endnu mere på tredjepartsverifikation.

 

- Vi vil fortsat sikre, at vores produkter lever op til de højeste miljø- og kvalitetsstandarder samtidig med, at vi udvikler nye, innovative løsninger. Det er en forudsætning både på det danske og internationale marked, hvor der kommer større fokus på at rykke byggebranchen i en mere bæredygtig retning, siger Mikkel Karlsson og tilføjer:

 

- For os er det afgørende, at vores kunder og samarbejdspartnere ved, at de får et produkt med et transparent miljøaftryk.

 

EPD er endnu mere relevant fra 2025

- Vi forventer, at udarbejdelse og verifikation af EPD’ere bliver endnu mere relevant og efterspurgt i 2025 og frem, da der i Danmark er skærpede krav til byggebranchens bæredygtighed. Og fra 2025 er der krav om CO₂-beregninger på alt nybyggeri og ikke som hidtil udelukkende for nybyggeri over 1.000 m².

 

- EPD’en er et af de absolut stærkeste og mest valide dokumenter, der findes, på produktets CO₂- og miljøberegning. Som virksomhed har du med EPD’erne mulighed for at skabe en grønnere forretningsmodel, at opnå en international konkurrencefordel samt at øge din troværdighed blandt kunderne. EPD’en skal bruges til officielle formål såsom  dokumentation i CO₂-beregninger i byggeprojekter (jf. BR18 i Danmark), Bygningscertificeringer (DGNB, BREEAM, LEED) samt offentlige udbud og EU-reguleringer, slutter Tomas Riegels-Jørgensen fra Bureau Veritas.

 

EPD’en

En EPD, også kaldet en miljøvaredeklaration, dokumenterer byggematerialers påvirkning af miljøet gennem hele deres livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. EPD’en er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) af de enkelte produkter og følger de gældende europæiske og internationale standarder ISO 14025 og EN 15804.

Billede 3 + billedtekst Sådan laves en EPD Sådan laves en EPD

 

Sådan laves en EPD

Kort fortalt indebærer det at lave en EPD først at undersøge, om der findes relevante produktkategoriregler (PCR'er). Derefter udføres en livscyklusvurdering (LCA) baseret på data om produktets livscyklus. Resultaterne verificeres, dokumenteres i overensstemmelse med PCR'erne og offentliggøres for at sikre gennemsigtighed.

 

Læs mere om EPD og de 4 trin til en EPD

 

Læs mere om livscyklusvurdering (LCA)

 

Bureau Veritas

Bureau Veritas har eksisteret i næsten 200 år og i alle de år arbejdet for at skabe en mere sikker verden ved at sikre, at produkter og processer lever op til gældende standarder og lovgivning. Med en global position sidder specialisterne i alle lande og rådgiver inden for de enkelte landes og markeders regulativer.

 

 

For yderligere oplysninger om EPD kontakt meget gerne Tomas Riegels-Jørgensen hos Bureau Veritas på tomas.jorgensen@bureauveritas.com eller 2684 4199. Du er også velkommen til at benytte denne kontaktformular.

Kontaktinformation