<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Lars-Christian Brask - Michael Hoff-Møller - Jesper Leen Jensen - Egon Olsen

Professionel bestyrelse har løftet tømrer- og snedkerfirma

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Træ
  • 2023-09-26

    Lars-Christian Brask kom ind i tømrer- og snedkerfirmaet Egon Olsen & Søn som allerførste bestyrelsesformand. I år fejrer man 10 år med en professionel bestyrelse, der har udfordret ejerkredsen på en god måde.


    Da politiker og erhvervsmand Lars-Christian Brask blev bestyrelsesformand for Tømrer- og snedkervirksomheden Egon Olsen & Søn, havde han allerede erfaring fra andre bestyrelsesposter og var en erfaren herre, der var kendt for sit engagement.


    - Lars-Christian er en fantastisk sparringspartner. Han udfordrer os alle, især mig selv, og er med til at sikre, at jeg holder fokus på langsigtede mål for at styrke vores position i markedet og skabe bedst mulig værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, siger Michael Hoff-Møller, adm. direktør og den ene af virksomhedens to ejere i en pressemeddelelse.

     

    Nye højder for virksomheden

    Det er ikke altid nemt at træde ind som professionel bestyrelsesformand i en ejerledet virksomhed. Men med en ambition om at professionalisere virksomheden yderligere, har Lars-Christian Brask sammen med den daværende ejerkreds kurs mod at skabe en virksomhed, der ikke blot skulle løfte branchens omdømme, men også differentiere sig i måden at drive virksomhed på og udvise omsorg for sine medarbejdere.


    Lars-Christian Brask ser tilbage og fortæller:


    - Egon Olsen & Søn var allerede den gang, og er stadigvæk i dag, en fantastisk virksomhed med en stærk kultur og et brand, der er kendt for at levere høj kvalitet og god kundeservice. Men der var et uudnyttet ledelsespotentiale, og vores mål var at føre virksomheden til nye højder. Og det har vi gjort med succes.


    - Når jeg ser de sorte og gule biler på landevejene, bliver jeg glad og smiler. Det gør jeg, fordi jeg ved, at det er glade, dygtige og kompetente medarbejdere, der hele fire gange er blevet kåret til ’Årets Tømrer’, og har været finalist endnu flere. Vi har vundet både ’Lærepladsprisen’ og prisen som ’Succesvirksomhed’ for vores arbejde med lærlinge og social ansvarlighed. Dette skyldes naturligvis mange faktorer, men retningen kommer det fra ledelsen. Michael Hoff-Møller er en dygtig og ambitiøs leder, som jeg er meget glad for at samarbejde med. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået indtil nu og jeg vil gerne sende ham en stor tak for tilliden.

     


    Vil gøre en forskel i den grønne omstilling

    Lars-Christian og Michael er enige om, at byggebranchen spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og vil være med til at gøre en forskel:


    - Bæredygtighed i byggebranchen er komplekst. Det handler om løsninger, valg af materialer og levetid, og om de mange led der er i byggeriet, som hver for sig og sammen har mulighed for at gøre en forskel. I Egon Olsen & Søn ser vi et stort potentiale for forbedring. Vi har for nuværende lagt vores fokus der, hvor vi kan reducere vores egen miljøpåvirkning. Men det er også et område, vi fortsat arbejder med i bestyrelsen, så vi kan udvikle en mere langsigtet og ambitiøs handlingsplan, siger Lars-Christian Brask.


    Siden man indsatte en professionel bestyrelse er Egon Olsen & Søn vokset med 15 medarbejdere, så man i dag er godt 70. Kundefokus har også udviklet sig fra primært at være rettet mod private kunder og forsikringsselskaber til i dag at være rettet mod på forsikringsselskaber, boligselskaber og større entrepriseopgaver i fag- og hovedentrepriser for professionelle aktører.


    Og udviklingen fortsætter. For Egon Olsen & Søn har lagt planer for de næste tre år, hvor de sigter mod at skabe yderligere 20 arbejdspladser, øge omsætning til 100 millioner kroner og investere i at blive en endnu mere bæredygtig og ansvarlig virksomhed, der er bedre rustet til fremtiden.


    Anbefalede artikler