<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Nyt træningscenter vil skærpe kompetencerne

Wedi har åbnet et nyt nordisk hovedkontor og træningscenter i Farum, hvor danske håndværkere kan blive certificerede wedi-installatører. Det er endnu et tiltag for at cementere wedis position som både producent, leverandør og rådgiver indenfor vådrumsløsninger.

 

 

Tekst af Alexander Tengbjerg
 

Gennem mange år har wedi udarbejdet vådrumsløsninger til vægge og gulve, til baderumsarkitektur og til byggeprojekter i velværeindustrien. Efter en lang række spændende projekter i Danmark har de nu åbnet et helt nyt træningscenter i Farum, hvor danske håndværkere kan trænes og uddannes i at arbejde med wedi-systemer.

 

- Før i tiden sendte vi håndværkere og rådgivere ned til vores hovedkvarter i Tyskland for at uddanne dem som certificerede wedi-installatører. Men det tog for meget tid af kalenderen for den enkelte håndværker/rådgiver, da det jo ikke altid passer at firmaet eller mesteren lige kan undvære en mand i flere dage ad gangen. Nu kræver det blot en tur til Farum, hvor vi har alle redskaber til rådighed for at give deltageren den bedst tænkelige introduktion til wedis systemkatalog, fortæller Daniel Meiners, wedis områdechef for de nordiske lande.


 

Træning giver hurtig og enkel montering

En vigtig grund til at blive certificeret wedi installatør i Danmark, skyldes de store fordele det giver kunderne og håndværkerne:

 

- Med den rette træning i bagagen vil en installation være både hurtig og enkel. Derved undgår man de ekstraomkostninger en eventuel fejlinstallation kan medføre, samtidig med man får 10 års garanti på den komplette wedi løsning. Er man certificeret wedi installatør, vil en opsætning af et vådrum på ca. 6 m2 selvfølgelig i klargjort rum, kunne klares på blot fire timer, forklarer Daniel Meiners.

Læs mere om Materialer og Løsninger

Alle parter skal være tilfredse

Det nye træningscenter er også en del af wedis overordnede strategi for at kunne tilbyde markedets bedste totalløsninger indenfor vådrum, hvilket indebærer en målrettet træning af håndværkere, samt et endnu større fokus på rådgivning tidligt i byggeprocessen:

 

- Vi er jo ikke blot en producent og systemleverandør. Vi leverer løsninger og services, hvori vores nye træningscenter spiller en vigtig rolle. Dertil har vi mere end 400 mand i Tyskland, der udelukkende arbejder med at udvikle og rådgive indenfor vådrumsløsninger. Vores mål er altid, at vi i fællesskab med kunderne og de håndværkere, der skal installere vores vådrum, kan nå frem til en løsning, der gør alle parter tilfredse ved at kombinere en hurtig og nem installation af høj kvalitet, afslutter Daniel Meiners.

Kontaktinformation