<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_1804

Spæncom udgiver første EPD for huldæk

 

Spæncom har fået udgivet deres første EPD (Environment Product Declaration) for deres huldæk EX22 og EX32 produceret i Vemmelev. Resultatet er henholdsvis 12% og 17% bedre end den branche EPD Dansk Beton udarbejdede for et år siden, når man kigger på kg CO2 udledningen for produktionsfasen.

 

”Dette er endnu et delmål, som vi har nået i vores bæredygtighedsstrategi”, udtaler adm. direktør Magnus Ström. Han forklarer, at generering af produktspecifikke EPD’ere er afgørende for en transparent branche, og at EPD’ere er med til at give et bedre overblik over input og output flows, da det er med til at samle alt miljørelevant data ét sted. For at kunne udgive en EPD skal den verificeres af en uafhængig tredjepart. Det er EPD Danmark, der har kontrolleret og godkendt Spæncoms to første EPD’er.

 

”Vi er selvfølgelig yderst tilfredse med, at vi har fået godkendt to EPD’ere med så gode resultater, som vil hjælpe vores kunder med at kunne bygge endnu mere grønt og hjælpe bygherren med at få deres byggerier certificeret efter DGNB eller en anden gældende certificeringsordning”, fortæller Magnus Ström.

 

Ved at bruge Spæncoms EPD’ere sparer bygherren yderligere 10%, hvis han ønsker at få sit byggeri DGNB certificeret, da det er den procentsats, der normalt lægges oveni som straf, hvis de bruger branche EPD’en.

 

Magnus Ström forklarer, at Spæncom har lagt mange ressourcer i at få udarbejdet deres egne EPD’ere.

 

”Som en stor spiller i byggebranchen har Spæncom indflydelse på det samfund, vi opererer i. Vi ønsker derfor at tage ansvar for alle vores aktiviteter og bidrage til en positiv og grøn udvikling. Vi har arbejdet med vores første EPD’ere i ca. et halvt år og brugt mange ressourcer på at få et overblik over vores forbrug af råmaterialer, energi m.m. Her er også udnyttelsen af de ressourcer vi har tilgængeligt vigtig i en verden af knappe ressourcer, så først og fremmest fokuserer vi på reducering af vores eget spild, og herefter kigger vi på muligheder for genanvendelse. Vi genbruger nu 10% af grusvolumen i vores huldæk fra Vemmelev. Det valgte niveau af nedknust materiale vil muliggøre, at alt vores eget betonaffald genbruges. Derudover har vi udviklet på vores betonrecepter til huldæk, så vi pt. har reduceret CO2 udledningen med 6 %. Alt sammen noget, der er med til at skabe de gode resultater for vores EPD’ere”.

 

Spæncom vil fortsætte arbejdet med EPD’erne og som næste step få udarbejdet EPD’er for de resterende huldækstørrelser, vægge og facader samt udarbejde projektspecifikke EPD’er.

 

De to EPD’ere kan findes og læses på EPD Danmarks hjemmeside eller Spæncoms hjemmeside

 

FAKTABOKS:

Spæncom satser på en bred portefølje af betonelementløsninger inden for alt fra kontordomiciler, etageboliger, produktions- og lagerhaller, kulturbyggerier til skoler, p-huse, stadioner og tanke.

 

Spæncom er en del af Consolis Gruppen, der er en førende europæisk industrikoncern, der leverer præfabrikerede betonelementløsninger til bygge- og forsyningssektoren. Med mere end 10.000 medarbejdere i 17 lande verden over genererede koncernen en omsætning på 1 mia. Euro i 2020.

 

Målt på omsætning er Spæncom blandt landets største aktører inden for betonelementløsninger.

 

Virksomheden beskæftiger cirka 570 medarbejdere i Danmark fordelt i Aalborg, Kolding, Hedehusene ved København og Vemmelev mellem Korsør og Slagelse.

 

Kontaktinformation

  • Spæncom A/S
  • Akacievej 1, 2640, Hedehusene
  • Tlf: +45 8888 8200
  • Web: https://spaencom.dk/
  • Email : info@spaencom.dk