Spæncom forventer grønt efterår

 

 

Bygherrer og entreprenører er med BR23 nu tvunget til at tage CO2-regnskabet alvorligt. Dokumentation og viden bliver et afgørende konkurrenceparameter, forudser betonelementproducenten Spæncom.

 

BR23 og reglementets skærpede krav til CO2-reduktion er indtrådt pr. 1. januar, men mange igangværende byggerier er fortsat projekteret på ældre reglementer med mindre krav til miljøpåvirkning og dokumentation heraf. Når disse projekter er færdige, står byggebranchens aktører overfor en ny og langt skrappere virkelighed med langt større krav til bæredygtige valg, LCA-analyser og frem for alt dokumentation af miljøpåvirkning på alle nye byggerier.

 

Når skiftet for alvor sker, vil fårene blive skilt fra bukkene i byggebranchen mellem de byggeaktører, som er forberedte på den grønne omstilling, og dem som først lige er begyndt. Det spår betonelementproducenten Spæncom.

 

– Det er fair at sige, at BR23’s bæredygtige tilgang til byggeriet endnu ikke har haft sin fulde effekt på byggebranchen. Vi forventer derfor, at der inden længe vil ske en eksplosion i henvendelser om byggematerialer og -løsninger, som kan leve op til de nye krav i BR23, fortæller Morten Erikstrup, salgsdirektør hos Spæncom. Han uddyber:

 

– Hos Spæncom har vi siden 2019 arbejdet intensivt med at skabe nye CO2-reducerede produkter og har investeret massivt i udvikling og dokumentation af vores sortiment. Faktorer, som vi forudser, bliver afgørende konkurrenceparametre i markedet. Vi forventer blandt andet at øge antallet af partnerskaber, da øget samarbejde i hele værdikæden er en forudsætning for at opfylde de kommende krav.

 

Fremdrift når der stilles større krav

Effekten af BR23 følges også tæt af landets forskere, som analyserer og måler på effekten af de nye tiltag.

 

– Med BR23 er der skabt opmærksomhed om nødvendigheden af den grønne omstilling i byggeriet, ligesom der er sat de første grænser og værdier at arbejde ud fra for aktørerne. Men bæredygtighed i byggeriet omfatter langt flere faktorer end kun at måle på CO2-udledning, og der er fortsat lang vej igen for branchen, udtaler Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet.

 

– Vi er dygtige til at producere og bygge med beton i Danmark, men vi skal som samfund også være meget bevidste om, at der skal være råmaterialer tilgængeligt for fremtidige generationer, hvorfor vi skal reducere brugen af ikke fornybare ressourcer, som blandt andet beton er lavet af, i byggeriet. Derfor skal vi bygge klogt og med de rette materialer til det givne byggeprojekt. I den proces er den rette rådgivning og viden om byggematerialernes egenskaber og mest hensigtsmæssige brug naturligvis vigtig, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, som også fremhæver den positive effekt der opstår, når de forskellige aktører ønsker at være på forkant med udviklingen.

 

– Udviklingen drives frem af efterspørgslen på produkter, rådgivning og ydelser. Så når bygherre, entreprenører, rådgivende konsulenter og producenter stiller skærpede bæredygtighedskrav til hinanden og det endelige produkt, bygningen, har det en positiv effekt på branchen.   

 

Entreprenør satser på udvalgte samarbejdspartnere

Hos den landsdækkende bygningsentreprenør H. Skjøde Knudsen har man godt styr på de nye regler og bestemmelser. Det skyldes blandt andet, at virksomheden har ønsket at være på forkant med den grønne omstilling, og derfor arbejder tæt sammen med betroede aktører og producenter, fortæller teknisk direktør, Allan Arno.

 

– Det er vigtigere end nogensinde at finde de rette samarbejdspartnere og leverandører til vores projekter. Betonelementerne udgør jo typisk en meget stor del af et byggeris CO2-regnskab, så producenterne skal kunne spille ind i vores arbejde langt tidligere i processen end ved konventionelle byggerier og hjælpe os med at finde de rette løsninger til at nå målene for projektet, siger Allan Arno. Han tilføjer:

 

– Når vi har et godt og fyldestgørende samarbejde med en leverandør, der forstår os og leverer hvad de lover, så er der selvfølgelig større sandsynlighed for, at vi ringer til dem næste gang.

 

 

 

 

Produkttal er langt fra nok

Behovet for at kunne levere præcise CO2-data til bygherrer, arkitekter og entreprenører er ifølge Morten Erikstrup blevet ekstremt udtalt med BR23.

 

”Vi var færdige, hvis vi udelukkende blev målt på vores produkt-EPD’er”, lyder det fra salgsdirektøren. Virksomhedens arbejde frem mod BR23 har derfor blandt andet resulteret i, at kunderne nu har adgang til digitale projekt EPD’er og LCAByg filer på alle Spæncoms produktløsninger, hvilket giver et præcist indblik i hele projektets CO2-regnskab. Hertil har virksomheden præsenteret nye betonløsninger med væsentlig mindre CO2-aftryk end branchestandarden, og for både huldæk og vægge har de nu markedet bedste løsninger målt på reduktionen af CO2-aftrykket.

 

– Med indførslen af BR23 er der sat en tyk streg under, at miljøaftrykket for byggeri skal sættes gevaldigt ned, og at resultatet for det færdige byggeri skal kunne tåle at blive holdt op mod det CO2-regnskab, man regnede sig frem til under projekteringen. Det kræver, at både produkter og dokumentationen er fuldstændig i orden fra projektets start, og der ved jeg, at vi er meget langt fremme, hvis ikke forrest, på markedet i Danmark, siger Morten Erikstrup. Han tilføjer:

 

– Den position ønsker vi at beholde. Under vores eget certificeringskoncept Green Spine Line arbejder vi derfor konstant på at forbedre os, så CO2-udledning pr. m2 på vores produkter er mindst 15 procent lavere sammenlignet med branchestandarden.

 

Fakta, Spæncom Green Spine Line og bæredygtige tiltag:

 

Op til 23 procent reduceret CO2 aftryk på vægge

 

Op til 31 procent reduceret CO2 aftryk på huldæk

 

Op til 10 procent af tilslaget kommer fra genanvendelse af nedknust spildbeton

 

100 procent genbrug af procesvand

 

En klar plan for løbende at reducere produkternes CO2-udledning yderligere over tid

 

Optimeret materialeanvendelse i designet af råhuset