Antallet af gravemaskiner og dozere med maskinstyring, der leveres fra Scantruck A/S, er støt stigende. Faktisk har de flest maskiner med Topcon maskinstyring ude og arbejde i det danske marked, og det giver store mængder erfaringer at trække på.
De erfaringer kommer kunderne til gavn, og Scantruck har dedikerede medarbejdere, som hjælper kunderne med at få det optimale ud af deres gravemaskine eller dozer.
- Vi er til for at hjælpe kunderne med at tjene flere penge. Det sker ved at give dem den fulde effekt af vores teknologiske løsning, så de kan være mere effektive, forklarer Ole Skårup, seniorinstruktør i Smart Construction hos Scantruck A/S.
Læs også: Usikre konjunkturer øger behovet for fleksibel finansiering
Selv har han mere end 20 års erfaring som maskinfører og entreprenør, og i dag instruerer han Scantrucks kunder i Topcons maskinstyring ude på byggepladserne.
- Min vigtigste opgave er, at kunderne bliver dus med deres nye udstyr. Den enkelte kunde skal have den fulde fornøjelse og effektivitet af deres nye investering fra dag et, siger Ole Skårup.
- Fordi jeg selv har været maskinfører i mange år, forstår jeg kundernes behov for læring. Jeg har selv stået i deres situation og skulle forholde mig til ny teknologi i maskinen, så jeg kender både de glæder og frustrationer, der er forbundet med at lære noget nyt, siger han.
I gamle dage, og det er egentlig ikke så mange år siden, fik entreprenøren en fysisk tegning med sit projekt, og en landmåler satte pindene og trak snore. I dag har maskinføreren alle tegninger og informationer tilgængelige digitalt på en monitor i førerhuset. Her er veje, højdekurver m.m. sat ind.
- Alle kan lære det. Jeg har endnu ikke været ude og instruere en af vores kunder, hvor de ikke er endt med at være godt tilfredse. En af mine kunder var meget frustreret og nærmest vred, da jeg dukkede op, men 1,5 time senere var han et stort smil, fortæller Ole Skårup.
Alle data produceres i Scantrucks nye tech afdeling i Odense, der skal understøtte den teknologiske udvikling og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen under den teknologiske paraply Smart Construction. Et koncept, som et stigende antal aktører i branchen for alvor har fået øjnene op for.
- Værdien for kunderne er, at de med vores teknologi i deres maskiner tjener flere penge, fordi de lærer at arbejde hurtigere og smartere. De ved godt, at maskinstyring og Smart Construction er både nutiden og fremtiden indenfor entreprenørarbejde, siger Ole Skårup.