LS SmartConnect: Styring og overvågning via app

 

Efterhånden er det et ufravigeligt krav at kunne overvåge og styre stort set hvad som helst via en app på sin smart phone. Det har LS Control lavet flere løsninger til.

 

LS SmartConnect-konceptet fra LS Control indeholder både styringer med integreret internetopkobling, og særskilte gateways til eftermontering og indbygning for anlæg med eksisterende styringer, der anvender Modbus protokoller. LS SmartConnect er først og fremmest udviklet til HVAC, herunder varmepumper.

 

Sikkerhed Online

Med produkter på internettet er det vigtigt også at tage hånd om sikkerheden, så der ikke skabes en direkte og ubeskyttet adgang ind til boligens eller virksomhedens internet. Derfor kommer alle LS SmartConnect løsninger med indbygget sikkerhedssoftware, der skaber en sikker og ukompliceret adgang til installationerne via internettet.

 
 

Læs også: Kan bæredygtighed og indeklimakvalitet forenes?

 

Remote overvågning og servicering

Men LS SmartConnect app er meget mere end blot en gimmick til at overvåge og styre sit luftbehandlingsanlæg eller varmepumpe. LS Control har udviklet LS SmartConnect Center, der giver mulighed for central adgang til flere enheder.

 

I LS SmartConnect Center er det muligt at overvåge og optimere forskellige parametre på de enkelte anlæg. Det er også muligt at pushe service-informationer som f.eks., at det er tid til at udskifte filtre. I forbindelse med styringer med integreret internetopkobling er det også muligt at pushe softwareopdateringer til styringerne. Disse muligheder sparer mange servicebesøg, og i de tilfælde servicebesøg er nødvendigt, vil serviceteknikeren på forhånd vide, hvilke komponenter, han skal medbringe for at servicere det enkelte anlæg.

 

LS SmartConnect Center har allerede sparet flere af deres kunder mange penge i servicekørsel og tid. Og det er en ekstra fordel for slutkunden, at de ikke behøver være hjemme, når deres anlæg blot skal softwareopdateres eller der skal rettes på et par parametre for at optimere driften.

 

 

Læs også: https://bygge-anlaegsavisen.dk/Byggebranchen-skal-rykke-paa-digitalisering

 

Interfaces for slutbruger

LS SmartConnect har flere forskellige interfaces for slutbrugers mulighed for at styre og overvåge deres anlæg. Dels er der den tidligere omtalte app, som kan tilpasses med fabrikant logo og som giver adgang til at overvåge og styre en række funktioner på anlægget via internettet. Appen fra LS Control er udviklet til både Android og IoS. Dels har slutbruger også mulighed for blot at overvåge og styre sit anlæg ved hjælp af et helt traditionelt styringspanel på anlægget. LS SmartConnect display er et touch-panel med brugervenlige ikoner, der gør det nemt for slutbruger at finde den ønskede funktion.