Tuborgs gamle tappehaller huser nu en af Københavns største familieattraktioner. Experimentarium er Danmarks science center, der sætter fokus på at skabe interesse for naturvidenskab og teknologi hos børn og unge. Denne mission har arkitektvirksomheden CEBRA formået at afspejle i bygningens design.
En kobberbeklædt helix-formet trappe byder de besøgende velkommen i bygningen. Formen afspejler ikke kun det Experimentariums videnskabelige formål, den giver også de besøgende en nem og sammenhængende vej igennem udstillingen. Udvendigt består bygningen af en række store kasseformede elementer, der er stablet forskudt for at demonstrere, at bygningen har flere funktioner. Kasserne er beklædt med perforerede aluminiumsplader, der står i kontrast til det gamle eksisterende murstensværk er bevaret i bygningens base.
Facaden yder luftmodstand, når den naturlige luftstrøm strømmer hen over bygningen. Bygningen er en fysisk og visuel repræsentation af videnskab i praksis, og dermed er den også et uddannelsesredskab. Kingspan’s KS1150 TL vægpanel til kølehuse og KS1150 FR vægpanelet blev anvendt i forbindelse med dette projekt.
Et af de potentielt mest indflydelsesrige projekter i forbindelse med fornyelsen af Nordhavn er Copenhagen International School. Bygningen på 25.000 m² huser mere end 900 elever og lærere fra hele verden.
Alle bygningsmæssige og arkitektoniske beslutninger blev truffet under hensyn til filosofi om bæredygtighed og samfundet.
Skolen blev helt fra begyndelsen designet til også at repræsentere, hvordan fremtidens bygninger kan være bedre for vores planet og samtidigt vise nye måder til at uddanne de efterfølgende generationer.
12.000 solpaneler er anbragt udvendigt på bygningen. Panelerne er farvede, så de passer til bygningens design og for at bevise, at formen ikke nødvendigvis må vige for funktionen. Panelerne bidrager med mere end halvdelen af skolens årlige strømforbrug.
Idet området tidligere var en vigtig industriel zone, er Nordhavn fuld af velegnede bygninger, der ikke længere er i brug. Et godt eksempel herpå er en tidligere kornsilo med en højde på 17 etager. Formålet med denne fornyelse, som er designet af den danske arkitektvirksomhed COBE, er ikke bare at finde en ny måde at bruge en gammel bygning på, men også at give området et nyt midtpunkt.
Derfor har siloen undergået en enorm ændring fra en industriel arbejdshest til en flot hingst af en bygning takket være genialt moderne design.
Betonbygningen fik huller til vinduer og udvendige betondøre. Og det blev kombineret med nye isoleringspaneler på bygningens yderside, der er dækket med plader af galvaniseret stål, hvilket får bygningen til at se ud som om, den er taget lige ud af en sci-fi-film.
Resultatet er en supermoderne beboelsesbygning med 38 lejligheder af forskellige størrelser og med individuelt design, hvor der i nogle tilfælde er op til syv meter til loftet. De store vinduer og døre lader det naturlige lys strømme ind i bygningen, og isolerede paneler regulerer temperaturen i hele bygningen.
STACK II blev designet af det danske firma Arcgency. Formålet med projektet var at skabe kontorrum af høj kvalitet på kort tid ved hjælp af modulære konstruktionsmetoder på en midlertidigt plads. Resultatet var en stak containere i en skulpturel formation, som består af 90 % genbrugsmaterialer.
Udvendigt blev containerne dækket med en mat grå facade. Det bidrager ikke blot til at skjule deres tidligere anvendelsesformål, det sørger også for en tiltrængt isolering i de barske skandinaviske vintre og varme somre. Den anvendte isolering består af præfabrikerede moduler med en form, der passer til den eksisterende konstruktion. Indvendigt giver de store åbne rum mellem containerenhederne plads til en lys og fælles arbejdsplads, der er målrettet mod iværksættere og mindre virksomheder. Det arkitektoniske design sætter fokus på containernes barske udseende med deres buler og oprindelige funktioner, såsom de store døre og håndtag, der har fået lov at blive siddende. Hele bygningen er designet med nem afmontering for øje. Formålet dermed er at gøre det muligt at bruge den samme bygning og de samme materialer på en anden midlertidig plads et andet sted.